Israels indsamling blev profeteret mange gange af de gammeltestamentlige profeter, men mere end dette er tidspunktet for deres indsamling også forudsagt som forbundet med Herrens dag. Lad os tage Zefanias for eksempel. Meget af Zefanias handler om Herrens dag, om en kommende dom over Israel, en indsamling og straf af nationer, men de sidste vers slutter med håb for Jerusalem og Israel.
Her er et citat fra Zefanias 3:14-20 NKJV – 14 Syng, O Zions datter! Råb, Israel! Vær glad og glæd dig af hele dit hjerte, o Jerusalems datter! 15 HERREN har fjernet dine Lov, han har uddrevet din Fjende. Israels Konge, HERREN, er midt iblandt dig; Du skal ikke se katastrofen mere. 16 På den dag skal der siges til Jerusalem: “Frygt ikke; Zion, lad ikke jeres hænder være svage. 17 HERREN din Gud i din Midte, den Mægtige, skal frelse; Han vil fryde sig over jer med glæde, han vil berolige jer med sin kærlighed, han vil fryde sig over jer med sang.« 18 Jeg vil samle dem, som bedrøver over den fastsatte forsamling, som er iblandt eder, for hvem dens skændsel er en byrde. 19 Se, på den Tid vil jeg handle med alle, som plager eder; Jeg vil frelse de lamme og samle dem, der blev fordrevet; Jeg vil sætte dem til Pris og Ære i hvert Land, hvor de blev til Skamme. 20 På den Tid vil jeg føre eder tilbage, selv på den Tid, jeg samler eder; Thi jeg vil give dig Ryktelse og Pris blandt alle Jordens Folk, når jeg vender dine Fanger tilbage for dine Øjne, lyder det fra HERREN.
Læg mærke til i denne profeti, at Herren, Israels konge, vil være blandt sit folk. Det er interessant at Zefanias specifikt nævner Zion og skriver: “På den dag skal der siges til Jerusalem: ‘Frygt ikke Zion, lad ikke jeres hænder være svage. Herren din Gud i din midte, den Mægtige skal frelse'”. Dette er et billede af Herren fysisk til stede blandt sit folk i Jerusalem for at frelse dem, Han vil være blandt dem som Israels konge, den Mægtige. Zefanja skriver, at Herren vil glæde sig over Israel med glæde, berolige dem med sin kærlighed og glæde sig over dem med sang. På den tid vil Herren tage sig af alle hendes undertrykkere og frelse dem. Kan dette være en henvisning til hvornår Jerusalem vil blive udfriet, på det tidspunkt hvor nationerne omgiver det? Det tror jeg. Han vil stå på Oliebjerget og sørge for en flugtvej. Læg mærke til, at denne flugtdag fra Jerusalem også er dagen for indsamling for dem, der er spredt andetsteds. Zefanias profeterer: ‘På den tid vil jeg føre dig tilbage, selv på den tid jeg samler dig’.
Okay, hurtig opsummering: Jeg har gennemgået de begivenheder, der vil finde sted, når Herren vender tilbage i Matt 24. Især har vores fokus været på Bruden, og specifikt hvordan hun vil være den hustru, der har gjort sig klar i Åbenbaringen 19, for når Jesus vender tilbage i Matthæus 24, er hustruen endnu ikke klar, for Israel er endnu ikke helt frelst. Ja, når Jesus vender tilbage som Menneskesønnen, vil Israel være i stor nød. Men Herren vil komme efter hende og ikke forlade hende. Der er en tidsperiode, Menneskesønnens dage, hvor Herren vil lede Israel på samme måde, som Moses førte Israel ud af Egypten, væk fra dets undertrykkere, for at føre det gennem ørkenen til Sinaj Bjerg.
Der er mange ligheder mellem den første udvandring og den anden udvandring. I den første udvandring, ligesom Det Røde Havs vande blev delt for at give en udvej til at undslippe, 2 Mos 14, 21, således vil Oliebjerget blive delt i den anden udvandring, så de i Jerusalem kan flygte fra Zak 14:4, 5. I den første Anden Mosebog bar Herren sit folk på ørnevinger for at bringe dem til sig selv 2 Mosebog 19:4, Israel vil igen blive båret på en stor ørns vinger Åb 12:14. Eller hvad med Anden Mosebog 20:10, som lyder: “Så førte jeg dem ud af Egyptens land og førte dem ud i ørkenen.“? I den første Exodus undslap Israel fra sine modstandere i Egypten, vidste du, at Jerusalem i Johannes’ Åbenbaring omtales som Egypten (Åb 11:8). Jerusalem omtales symbolsk som Sodoma og Egypten, begge disse steder var der en flugt. Moses førte Israel ud af Egypten, således vil Herren også føre Israel ud af det symbolske Egypten, som er Jerusalem. Hvor var det nu, de tog hen efter at være flygtet gennem Det Røde Hav? Det var ud i ørkenen. 5 Mosebog 8:2 forklarer, at Herren førte Israel ud i ørkenen for at ydmyge og prøve dem, for at åbenbare, hvad der var i deres hjerte, og om de ville holde hans befalinger eller ej. Det var i ørkenen at Israel blev Jehova Guds trolovede hustru med den ægteskabspagt der blev oprettet på Sinaj Bjerg. Jeg håber at kunne vise, hvordan den samme proces vil finde sted igen. Herren Jesus vil være blandt sit folk, og han vil føre dem ud i ørkenen for at prøve dem, sigte dem og forberede dem som hustruen, der har gjort sig klar. Hustruen vil blive forberedt i ørkenen. Dette er altid tilfældet, bruden i vildmarken. Når vi taler om indsamlingen, vil det ikke være til Jerusalem eller endda til Israel, ikke i begyndelsen, men det vil være ud i ørkenen. Her er, hvad Ezekiel skriver i Ezekiel 20:33,34 [ESV2011] “Så sandt jeg lever, siger Herren HERREN: Med stærk hånd og udstrakt arm og med udøst vrede vil jeg være konge over dig. 34 Jeg fører dig ud af Folkene og samler dig fra de Lande, hvor du er spredt, med stærk Hånd og udstrakt Arm, med udøst Vrede. 37 Og jeg fører eder ind i Folkenes Ørken, og der går jeg til Ret med eder Ansigt til Ansigt. 36 Ligesom jeg gik ind i Retten med eders Fædre i Ørkenen i Ægyptens Land, således vil jeg gå til Ret med eder, lyder det fra den Herre HERREN. 37 Jeg lader eder gå under Riset, og jeg vil føre jer ind i pagtens bånd.«
Jeg har endnu ikke undervist om Herrens fester, men jeg vil gerne nævne dem her, fordi enhver fest har en profetisk opfyldelse, og det, jeg underviser om den anden udvandring, vil være i harmoni med og en opfyldelse af trompetfesten, som indleder ti dages ærefrygt og slutter med Yom Kippur, forsoningsdagen. Den næste fest, der skal opfyldes, er trompetfesten, som vi tror er, når Herren vil vende tilbage. Når Jesus vender tilbage, vil det være en profetisk opfyldelse af trompetfesten, som vil indlede ti dages ærefrygt før Yom Kippur, forsoningsdagen, som er den vigtigste dag i den jødiske tro. I løbet af denne tid lægges der hovedvægten på selvransagelse og omvendelse. I Quick Bites 40 – 44 var en nøglepointe, jeg bragte frem, at Guds vrede er forbeholdt indtil Herrens dag. At det sjette segl og den syvende basun markerer Herrens dag og begyndelsen på vredens syv skåle. Fordi Herrens dag vil være på trompetfesten, betyder det, at de ti dage med ærefrygt, hvor de vil være den sidste mulighed for omvendelse og frelse for Israel, det vil også være en tid med vrede på jorden. Det er, hvad Ezekiel nævner her på tidspunktet for Israels indsamling, Herren vil samle sit folk ud af de lande, hvor de er spredt med en udstrakt arm og med vrede udgydt. Ezekiel fortsætter i verserne 35-37 og jeg vil føre dig ind i folkenes ørken, og der vil jeg gå ind i retten med dig ansigt til ansigt. 36 Ligesom jeg gik til Ret med eders Fædre i Ørkenen i Ægypten, således vil jeg gå til Dom med eder, lyder det fra den Herre HERREN. 37 Jeg vil lade eder gå under Riset, og jeg vil føre jer ind i pagtens bånd.
Wow, det er fantastisk, Herren gør ligheden mellem den første og anden exoduse. Han siger: “Ligesom jeg dømte dine fædre i ørkenen, således vil jeg gøre det med dig.” Han siger også, at han vil gå ind i dommen med dem ansigt til ansigt, det er fordi Jesus vil være fysisk sammen med dem på det tidspunkt. Hvor vil denne sammenkomst finde sted? Det er ind i folkenes ørken, andre oversættelser siger folkenes ørken, hvor det vil være, vil jeg fortsætte næste gang.
