At forsøge at finde ud af, hvor Israels indsamling vil finde sted på Herrens dag, er notorisk svært, og jeg gør klogt i ikke at være absolut i mit studium. Ezekiel 20:35 siger: “Jeg vil føre jer ind i folkeslagenes (eller nationernes) ørken“, men vi får ikke nogen eksplicit henvisning til, hvor denne ørken kan være. Så er der andre skriftsteder, der giver et faktisk stednavn, eller i det mindste en forbindelse til et sted, som vi lettere kan identificere? Vores nøglepassage i Zakarias 14 siger dog, at bjergdalen vil nå til Azal, og at de i Jerusalem vil tage denne rute, når de flygter. Men det er stadig ikke nok, for det første fordi placeringen af Azal er omstridt, og for det andet, selvom flygtningenes flugt fra Jerusalem vil tage denne rute, betyder det ikke, at det er her, de slutter deres rejse. Så hvor skal vi ellers kigge? Vi søger efter et skriftsted, der placerer Jesus på jorden sammen med sit folk i samlingstiden, som giver en indikation af, hvor det sted kan være. Nå, hvad med profeten Mika.
Mik 2:12-13 NKJV – 12 “Jeg vil samle jer alle, Jakob, jeg vil samle resten af Israel; Jeg vil sætte dem sammen som flok i folden (Bozra), som en hjord midt på deres græsgange; De skal larme højt for Folks Skyld. 13 Den, der bryder op, skal stige op for dem; De vil bryde ud, gå gennem porten og gå ud gennem den; Deres konge skal gå foran dem med HERREN i spidsen.”
Jeg elsker denne tekst, og ja, den sætter kryds i flere bokse. Det er en henvisning til indsamlingen af resten af Israel, og det placerer Herren blandt sit folk. “Deres konge vil gå foran dem“, skriver Mika, “Herren i spidsen for dem.” Så dette skriftsted kvalificerer sig som passende tidspunktet for indsamlingen med Herren blandt hans folk. Det passer ind i vores fortælling om Anden Anden Exodus. Men hvad med placeringen? Har dette vers en geografisk reference, der kan hjælpe os til at finde ud af, hvor indsamlingen vil finde sted? Som jeg tidligere har nævnt, vil jeg ikke sige dette som absolut eller doktrinært, men som min tro og forståelse, når jeg lader skriften fortolke skriften, tror jeg, at der er nok til at give en god indikation af, hvor Herren vil samle sit folk, og der er et fingerpeg til lige her i denne tekst, der findes i Mika. Det er godt begravet under oversættelsesprocessen, men hvis du går tilbage til det oprindelige hebraiske, bruger udtrykket ‘får i folden‘ Mik 2:12 faktisk ordet “botsrah”, som selvom det betyder fårefold, også bruges til at betyde stedet Bozra, som var en hovedby i det gamle kongerige Edom, hjemlandet for Jakobs bror Esau. Her er oversættelsen i King James Version Mic 2:12 [KJV] Jeg vil helt sikkert samle, O Jakob, dig alle; Jeg vil visselig samle Israels Rest; Jeg samler dem som Bozras Småkvæg, som Hjorden i deres Fold, de larmer meget for Menneskemængdens Skyld.
Forskere foreslår at denne Bozra ligger i bjergdistriktet Petra omkring 20 miles sydøst for Det Døde Hav i Jordans land i dag, men det er interessant, for der er andre skriftsteder der henviser til Edom og dens hovedstad Bozra i de sidste tider. Historien om Israel og Edom går helt tilbage til historien om Jakob og Esau. Der havde altid været rivalisering mellem dem, og over mange generationer blev de to brødre kongeriger Israel og Edom, men fjendskabet mellem dem fortsatte. Det er derfor, da israelitterne var blevet udfriet fra Egypten og nu rejste gennem ørkenen på vej til Kana’an, blev stærkt modarbejdet og nægtet adgang af edomitterne for at passere gennem deres område. Fjerde Mosebog 20:14-21 giver beretningen. Det var først efter fyrre års vandring i ørkenen, at Israel endelig fik lov til at passere gennem Edoms område, 5 Mos 2:2-8. Kan det tænkes, at der er uafsluttede sager med Edom? Profeterne antyder bestemt dette. Selv om det egentlige geopolitiske kongerige Edom blev ødelagt af babylonierne i det 6. århundrede f.Kr., er der en fornemmelse af, at den fjendtlige ånd mod Israel, personificeret af Esau og Edom, fortsætter i nationerne i dag.
Ved Babylons floder klager salmisten over Zion og skriver i Sl 137:7 [ESV2011 Husk, Herre, mod edomitterne på Jerusalems dag, hvordan de sagde: “Læg det blot, læg det blot, ned til dets grundvolde!” Hvilken dom vil der ikke være over de nationer, der vil søge Jerusalems og Israels undergang i de kommende dage. Vil Herren ikke behandle dem, som han gjorde med edomitterne i fordums tid? Der er fascinerende paralleller her. Desværre har vi ikke tid til at gå ind i dem alle nu, men hvad med denne? At mens Israel blev nægtet adgang til Edom under den første udvandring, vil det være Bozra i Edom, som er Herrens udvalgte sted at indsamle resten af Israel under den anden udvandring. Jeg tror, at dette er det sted i ørkenen, der omtales i Åb 12, hvor kvinden vil finde tilflugt væk fra dragen i tre og et halvt år. Edom er allerede profeteret som et sted, der vil undslippe Antikrist. Daniel 11:41. De, der flygter fra Jerusalem på Herrens dag, vil blive samlet sammen med dem, der var gået forud ved begyndelsen af den store trængsel i Bozra, som Herrens fårefold. De nationer, der vil søge Israels undergang og omringe Jerusalem, vil ikke lykkes med at fuldføre dets udslettelse. Hvad tror vi, at disse nationer vil gøre, når de ser flugten af dem i Jerusalem slutte sig til dem, der allerede er forsamlet i ørkenen? Efter at have været vidne til Herren Jesu Kristi genkomst, vil de så nu endelig omvende sig og søge barmhjertighed ved hans fødder? Jeg tror det ikke! Gav Farao efter på sit felttog mod Israel, selv efter at vandet i Det Røde Hav var blevet stablet højt på begge sider for at danne en flugtvej lige gennem midten? Antog Farao så, at han ikke kunne hamle op med Guds vrede? Nej. I stedet forfulgte Farao, forblændet af sin egen stolthed, sit forhærdede hjerte og sit had til Gud og sit folk, den flygtende hebræiske nation med sine mægtige stridsvogne og ryttere helt ned gennem midten af det delte Røde Hav. Selve stedet for Guds udfrielse bliver ødelæggelsesstedet for dem, der modsætter sig Befrieren. På samme måde vil de nationer, der har sat sig op mod Israel, heller ikke give efter i deres forfølgelse af det, og således vil nationernes undergang og fald begynde i folkenes ørken. Denne krig vil nå sit klimaks under Armageddon-kampagnen, men den begynder her i Edom. Her er, hvad Esajas skriver:
Es 63:1-6 [ESV2011] Hvem er denne, som kommer fra Edom, i karmosinrøde klæder fra Bozra, han, som er prægtig i sin Klæder, der marcherer i sin Styrkes Størrelse? “Det er mig, der taler i retfærdighed, mægtig til at frelse.” 2 Hvorfor er jeres Klæder røde, og jeres Klæder som den, der træder i Vinpersen? 3 Jeg har trådt vinpersen alene, og af folkene var ingen med mig; Jeg trådte dem i min vrede og trådte dem under fod i min vrede; deres livsblod sprøjtede på mine klæder og plettede alt mit tøj. 4 Thi Hævnens Dag var i mit Hjerte, og mit Forløsningens År var kommet. 5 Jeg så, men der var ingen til at hjælpe; Jeg var forfærdet, men der var ingen at holde opret; så min egen arm bragte mig frelse, og min vrede holdt mig oppe. 6 Jeg trådte folkene ned i min vrede; Jeg gjorde dem fulde i min vrede, og jeg udgød deres livsblod på jorden.”
Denne spændende passage i Esajas 63 nævner ikke kun specifikt Bozra som stedet for store blodsudgydelser, men den afslører også, at denne blodbadets dag er vredens dag og hvor man træder vinpersen. Det beskrives som hævnens dag og forløsningens år. Med disse detaljer er vi i stand til nøjagtigt at placere dette skriftsted på Herrens tid på jorden, når han kommer i vredens dage, som begynder på Herrens dag. Hvilket begynder den anden udvandring.
