Profeti for Cuba
Modtaget af Mike Pike fra Call2Come
I en tid med bøn var jeg i Ånden og så ned på havet i Caribien. Og jeg så, hvad der lignede en meget stor og skræmmende fisk. Den vendte mod øst og var på vej mod havet, som om den ønskede at vende tilbage til Afrika på den anden side af Atlanten, hvorfra den var kommet. Og jeg forstod, at denne store fisk var som Cubas land. Mod øst var dens hoved og mod vest var dens hale. Ligesom en fisks fremdrift er i dens hale, således var også bevægelseskraften i Cuba placeret i dens hale i den nordvestlige del af landet. Den store fisk ville svømme østpå, men blev forhindret i at vende tilbage over havet, fordi den var blevet fastklemt i halen af et mysterium, som en søjle af mærkelig ild, der syntes at komme fra himlen, men skønt den så ud som ild, var den kold, og skønt den talte om pagt og store løfter. den pralede op, som ikke var af Gud. Og søjlen af mærkelig ild blev som en jernstang, som en fængselsstang, der gennemborede fiskens hale og jorden. Og ilden blev kaldt “mystik” og jernstangen “intriger”. Og jeg spurgte Herren, hvad det er for en mærkelig ildsøjle, som jeg ser? Og jeg hørte i min ånd, “Fordærv af sandhed bringer trældom”, så forstod jeg, at der havde været krig i Cuba i mange hundrede år, men ikke kun i det synlige rige, men også i himlene. Religion, tyranni og menneskers filosofier havde været årsag til megen lidelse i det synlige rige, men der var en usynlig kamp, der var langt mere udbredt i den åndelige verden. Denne kamp handlede om magt i havene og himlen og dominans over territorium og land. Og jeg så, at en port for fjenden var blevet åbnet. En portal, hvor der var en konvergens af kongerigerne i land, hav og himmel, og at mørke kræfter udnyttede denne port som et middel til at slavebinde mange mennesker fra forskellige nationer. Fanger fra lande både nær og fjern var blevet fængslet her, og på bekostning af deres frihed havde mørke kræfter plyndret rigdom og forurenet nationer og blodlinjer. Så hørte jeg en stemme sige: “mandat over Cuba har været fangenskab, et sted for fængsel. Men jeg er kommet for at sætte fangerne fri, for at bryde slaveejernes åg og uretfærdighedens lænker.”
Jeg så igen på den store og skræmmende fisk, der var blevet klemt fast i halen af den mærkelige ild og jernstang, så den ikke var i stand til at vende tilbage over havet. Jeg så dens hoved, fyldt med frygt, åbne sin mund på vid gab. Den havde skarpe tænder, hvormed den havde bidt sig ind i nationen for at gribe fat i sit bytte, men nu var fiskens kæber åbnet i en stor kløft, som om den næsten ville sluge og fortære jorden. Og ud af dens mund så jeg, hvad der lignede sort sod, der hvirvlede rundt som døde ånder i den turbulente luft, der drev for at dække nationen, og den lagde sig over landet. Så hele landet blev dækket af mørke, og ikke nogen del af nationen blev efterladt udækket. Og jeg hørte en stemme sige: “Ve, ve, ve, for landet er besmittet. Lad folket vogte sig og vaske sig rene.” Og jeg spurgte Herren om landet. “Herre, hvordan kan dette land renses for den sorte turbulens, der dækker det?” Og han sagde: “Landet skal døbes.” Men jeg forstod ikke, hvordan et land kunne døbes. Og da jeg spurgte Herren, hvordan det kunne være muligt for jord at blive døbt, blev jeg mindet om Noas dage. Og Herren sagde: »Da jeg sendte min regn over jorden, så vandet dækkede hele den tørre jord, var det ikke kun for at øve retfærdig dom over menneskers ugudelighed, men det var også for at dække landet, så det kunne blive renset. Fra det gamle kommer det nye, fra døden kommer livet, ud af mørket kommer lys. Som i Noas Dage vil jeg atter sende min Regn over Landet. Se på mig som jeres Forløser, påkald mig som jeres Befrier. Så vil jeg ikke sende regn for at straffe, men jeg vil sende regn for at genoplive. Jeg vil ikke sende regn for at ødelægge, men jeg vil sende regn for at frembringe liv. Og ved også dette: Jeg har set blodet af slagtede uskyldige, der er flydt som floder for at vække guderne og forfædrenes ånder, for at styrke deres indflydelse over dette land og hav. Men jeg forkynder, at dine floder skal flyde over med rent vand. Thi også dette Lands Floder skal renses. Sørg ikke længere over de faldne, men vær fri for skyld og fordømmelse. Lad tilgivelsens floder flyde. Anvend mit blod, der er udgydt for jer, på jeres hjem og familier, på jeres land og floder, på højlandet og dalene. Hvordan skal du anvende det blod, der udgydes for dig? Når du bekender din egen synd og tilgiver dem, der har forrådt dig. Da kan ingen magt over eller under jorden eller magt i havet hindre det, som jeg, Herren, har givet dig, den arv, som er din i mit navn. Forstå, at mine veje er højere end jeres veje. Jeg vil ikke have, at du ser tilbage på din fortid, som om du længere er bundet af den, men ser på mig, der holder din fremtid i min hånd.
Lyt nu meget opmærksomt til de nuværende og fremtidige dage, der kommer. Lad dig ikke friste eller bedrage af forførerinden inden for dine grænser, for mystik Babylon har fodfæste her som en vasalstat, og intriger følger hende. Mænds og dets fyrsters snedige planer vil forsøge at forføre endnu en gang. Mange er allerede kommet og vil komme igen og tilbyde betingelser for fred og velstand, men vær vis, ikke i menneskers øjne, men foran mig. For andre har set din skønhed og begæret din herlighed. Men enhver der krænker min hensigt med denne nation og pagt med dig, vil falde som en chokerende katastrofe. Men forstå dette, at deres planer ikke kun vil være en snare for dem, men også for dig, hvis du nærer deres smiger og giver ly til deres tilhængere. Vågn op, mit folk, tag jer i agt. Jeg vil ikke forlade dig, se, jeg vil sende mine udsendinge for at hjælpe dig. De, der vandrer ulastelige for mig. Du skal kende dem, for de skal så i retfærdighed, og de skal plante med ret. De skal komme for at hjælpe uden belønning og for at styrke uden at tage kontrol. For det er kun jeg, Herren, din Skaber, der har kendt de planer, jeg har for dig, kun jeg, som har skjult de hemmelige ting, som skal komme, og som jeg har gemt for dig. Og det, jeg har foreslået, vil jeg udføre, hvad jeg har lovet, at jeg vil opfylde.
Og jeg så i Ånden et nyt Cuba, og dets land var i himlen som en skinnende silkebaldakin, der kom ned fra oven og hvilede over landet på havet. Det var smukt og rent uden plet eller plet. Og jeg spurgte Herren om landet, der kom ovenfra, og han sagde: “Dette er de fries land. Intet modbydeligt eller urrent er nogensinde kommet her, og det vil det heller aldrig gøre. For jeg har sat dens grænser og sat vogtere ved hendes grænser.” Og skønt jeg så landet ovenover som ren silke, hang det som i luften, så det ikke rørte landet nedenunder. Jeg forstod i Ånden, at landet ikke var synligt for det menneskelige øje, for det var ikke af denne verden, men fra et højere sted, en ophøjet orden og domæne. Jeg var ked af det, fordi jeg ønskede, at landet ovenover, der lignede en silkeklædning, skulle vikles rundt om landet nedenunder, så det kunne blive klædt i lys og renhed, og så de, der boede i landet nedenunder, kunne kende virkeligheden i landet ovenover. Og jeg spurgte Herren, hvorfor de to skal adskilles, og han sagde: “Tiden kommer og vil ikke blive forsinket, når de to skal blive ét”, og jeg spurgte, hvornår det vil ske, og han svarede: “Når jorden er fyldt med kundskab om min herlighed, som vandene dækker havet”. Så hørte jeg en mængde stemmer sige: »Bered Herrens vej, gør lige stier for ham.« Igen forstod jeg i Ånden, at landet skulle forberedes. For den var såret og trængte til at blive helet, den var plettet og trængte til at blive vasket. Og jeg var bedrøvet, fordi jeg følte sorgen hos folket, der virkede som dem, der var blevet afskåret, som enker i sorg uden ægtemand og som børn uden en far, der var blevet forældreløse. Og jeg hørte Herren sige: “Sig til folket: ‘Jeg er Herren din Gud, Herre over himlene og hele skabningen. Før en af dine dage kom, kendte jeg dig og dannede dig og bragte dig frem. Du siger: ‘Jeg vil ikke have nogen herre’, men jeg siger, at jeg er din mand. I siger: ‘Jeg kender ikke mine fædre’, men Jeg siger, at Jeg ER jeres Fader og vil vise mig for jer. Hvis du søger mig, vil du finde mig, hvis du kalder på mig, vil jeg svare. Se, jeg er nidkær for eder og forkynder en ny Dag over dette Land. Intet, der er gået forud, vil ændre den skæbne, jeg har for dig, intet, som andre har sagt eller gjort, vil ændre mit hjerte mod dig.
Tilkald min brud for at gøre sig klar. Saml en højtidelig forsamling, vælg en dag til at komme frem for mig som et folk, og jeg vil mødes med jer der. Der er meget, jeg har til dig, meget, som du endnu ikke har set. Men i disse dage vil jeg åbne dine øjne for at se din Guds herlighed. Så vil du glemme din fortids lidelse. Så vil I glemme jeres tidligere Herrers slaveri. Thi I høre ikke nogen anden til, men I tilhører mig alene, siger Herren. For jeg, Herren, er din mand, jeg, Herren, er din skaber, jeg, Herren, er den, der dannede dig i mørket, jeg, Herren, er den, der giver dig liv og kroner dig i pragt. Mit øje hviler på dig, og jeg ser dig nu og vil ikke holde mig tilbage, for min glæde er i dig. Jeg vil ydmyge folkene ved dig, for de ser ikke, hvad jeg ser, og det, der er skjult i dig, skal åbenbares.
O Cuba, syng en ny sang. Bevæg dig til en anden rytme, vær i harmoni med den sang, som jeg synger over jer, og dans med Ånden, som jeg vil udgyde blandt jer. Frihedskæmpere er I blevet kaldt, og frihedskæmpere skal I blive. Men ikke ved menneskets sværd, men ved min Ånds sværd, ikke ved menneskers snedige planer, men ved min evige hensigt, ikke ved mørkets rige, men ved ham, som er verdens lys. For han er min elskede Søn, og gennem ham og hans offer forløser jeg jer til mig. Ved hans blod har jeg betalt løsesummen for dig, ved hans blod er prisen på dit hoved betalt fuldt ud. Lad mine profeter tale sandhed, så mit folk hører min røst uden fordærv. Lad mine præster iføre sig nye klæder, så de kan stå foran mig ved alteret for at gå i forbøn, og lad mine herolder løbe med et nyt syn, for de skal gå i mit navn for at forkynde mit rige komme og forkynde, at dagen for mit komme er nær.
