I løbet af natten lige før Hannukah modtog jeg en drøm, der forstyrrede mig meget i mange dage. Jeg var vidne til en flyvende kølle, der kom over England fra sydkysten. Den brændte med en mærkelig ild, og jeg blev rædselsslagen ved synet. Den rykkede frem over hele nationen med absolut autoritet, og ingen kunne undslippe dens rækkevidde eller løbe fra dens vej. Jeg forstod, at køllen var som en monark, der repræsenterede deres suverænitet ved nationens domstole og regering. Men denne kølle lignede ikke noget jordisk redskab, for den havde ingen stav, som den kunne holdes med, og jeg undrede mig over, hvad jeg så, og ledte efter staven, men den kunne ikke findes, og Herrens ord kom til Det Forenede Kongerige og sagde: “Ikke ved magt eller ved kraft, men ved min Ånd siger Herren.” Når Herrens herlighed og regering kommer, vil den ikke blive holdt af nogen menneskelig hånd. Min Suverænitet er ikke et anliggende for nogen menneskelig domstol at afgøre. Intet politisk tilhørsforhold vil bestemme, hvad der er for mine skridt eller mine dekreter, for Jeg er Herren, som har skabt alle folkeslag af ét menneske til at bo på jordens overflade, og jeg har bestemt deres forudbestemte tider og deres grænser (ApG 17:26). Hvis I stadfæster love, som jeg ikke godkender eller bygger på et andet grundlag end mit ord, vil I så ikke også høste ondskabens og fordærvens løn? Hvis du ikke vil ære mig, skal jeg så ære dig? Hvis I vælger en vej, som Jeg ikke har valgt, vil I så forvente Min velsignelse? Du siger: ‘Se, hvad vores opfindsomhed har skaffet, se, hvad vores hænder har frembragt!’ Men ser I ikke også vægten, som du er blevet vejet med, og den stav, hvormed du er blevet målt? Sig mig dette: Hvem er retfærdig iblandt jer? Hvem er uden Synde, så han kan stå for mit Åsyn? Hvis jeg skulle ramme nationen, ville du så nærme dig? Vil du ikke vende dig til mig selv nu, hvor dommen nærmer sig?”
Og jeg ledte endnu en gang efter Guds stav i hele landet, men fandt den ikke. Og jeg blev meget bedrøvet og spurgte Herren: “Er der ingen værdig, som kan stå i hullet for denne nation? Er der ingen, der er værdig til at holde din stav i hånden, som Moses og Aron gjorde, så de kunne gå i forbøn for folket?” Og jeg græd over vores misgerning og synd som et folk. Jeg spurgte Herren: “Hvordan skal vi da blive frelst, når ingen er retfærdig over for dig, suveræne Herre?” Så hørte jeg en stemme sige: “Der er en, der er værdig, som holder de syv stjerner i sin hånd, han er alfa og omega, og fra hans mund udgår et skarpt, tveægget sværd, som han kan slå nationerne med, men vær ikke bange, for han har stået foran sin Fader for at gå i forbøn for jer.”
“Lyt nu og kend mysteriet om den flyvende kølle, som du så: En renselse er blevet bestemt for dit folk, og en smelterild vil gå ud fra Herren. Disse ting må komme, men på grund af de helliges bønner vil der være barmhjertighed i dommen. Slag, der sårer, vil rense det onde væk, ligesom striber hjertets inderste dybder. (Ordsprogene 20:30).” Hør Herrens ord: »Hvad ville du foretrække? Skal jeg vende mit ansigt bort fra et folk, jeg har født, eller fra et folk, jeg har elsket? Skal jeg løse dig fra de løfter, du gav mig ved alteret eller pagten, der binder os sammen? Ville du foretrække smiger fra de profeter, jeg ikke sendte, eller advarslen fra en ven? (Ordsp 27:5,6) Vend tilbage til mig, lyder det fra Hærskarers HERRE, så vender jeg om til dig. (Zakarias 1:3) Omvend dig, så vil jeg give dig helbred og helbrede dine sår.” (Jer 30:17)
Da råbte jeg til Herren: “O suveræne Herre, du er retfærdig og sand på alle dine veje. Lad det ske, som du har bestemt, men forhærd ikke hjerterne hos dem, der regerer over os, som du gjorde med Farao, så han ikke gav efter eller lod dit folk gå, men vendte deres hjerter i ydmyghed og anger til dig, så de kan søge dit råd og ære dit navn i dette land. Hvem er en Gud som du, som tilgiver Synden og tilgiver overtrædelsen af den resterende del af hans arvelod? Du bliver ikke vred for evigt, men fryder dig over at vise barmhjertighed og din usvigelige kærlighed (Mika 7:18-19) Derfor, suveræne Herre, bekender vi vores troløshed og afgudsdyrkelse over for dig, vores egensindighed og frafald, vores forræderi mod Israel og vores manglende overholdelse af dine love i vores land. Barmhjertige Gud, når vi omvender os fra alle vores synder, synder og undladelsessynder, beder vi om din tilgivelse. Hav barmhjertighed med os endnu en gang og træd vore synder under fødderne og kast alle vore misgerninger i havets dyb”
Derefter så jeg bruden gemt væk i skyggerne med hovedet i hænderne bøjet til jorden, og hun gik i forbøn på nationens vegne. Hendes ydmyghed og anger var som hellighedens skønhed, og duften af myrra fyldte luften omkring hende, og jeg hørte hende recitere disse ord: “O HERRE, de, der plager mig, er blevet flere! Der er mange, der rejser sig mod mig. Mange siger til mig, at der ikke er nogen hjælp i din Gud. Men du, HERRE, er et skjold om mig, du er min herlighed og løfter mit hoved. Da jeg råbte til dig: “Du hørte mig fra dit hellige bjerg.” (Salme 3:1-4) Så løftede bruden sit ansigt mod Herren, og en stemme proklamerede: “Tre horn olie til bruden!” Jeg spurgte Herren om olien, og han sagde til mig: »Der er et forråd af olie bevaret til min brud, og der skal gives tre salvelser. Gennem hende vil jeg genoprette det profetiske embede i dette land og salve hende til at bære profetens kappe. Gennem hende vil jeg genoprette præstedømmet i dette land og salve hende til at stå foran mig på folkets vegne, og med den samme salvelse, som jeg har modtaget som konge, vil jeg salve hende som et kongeligt diadem og herlighedens krone i min hånd.”
Da bruden var salvet til at bære profetens kappe, fik hun en flaske olie og en shofar til at udføre det profetiske embede i nationen med. Og hun blæste i shofaren som en, der havde stor autoritet til at forkynde Herrens kommende dag, og dens lyd kunne høres over land og over havet til mange andre nationer, og til alle dem, der reagerede på kaldet, blev der givet et mål olie, men flasken med olie løb aldrig tør.
Da bruden var blevet salvet til at genindføre præstedømmet, blev hun betroet en lang stav, og jeg forstod, hvorfor jeg ikke havde set staven før med køllen. Skønt jeg havde ledt efter den, fandt jeg den ikke, fordi ingen menneskehånd kunne holde den, men bruden kunne holde staven, fordi hun var blevet salvet, og fordi hun strålede af Herrens herlighed. I hende var der ingen svig eller urenhed, men hendes klæder var blevet stænket med salvelsesolien og med Lammets blod. (2Mo 29:21) Og hun rejste sig til en ny sang og dansede på landet i en ny rytme, som intet før var hørt i nationen. Ikke minder om menneskelig plan, men om Gud, fra oven, men nu plantet på jorden. Og bruden satte den stav, hun havde fået, på jorden, og den blomstrede med duftende myrteblomster, og dens grene bredte sig ud over landet, så mange kunne komme i skyggen. Og jeg huskede Herrens ord gennem Esajas, som siger: “Mit ord skal ikke vende tilbage til mig tomt, men det skal fuldføre det, som jeg har til hensigt, og det skal lykkes i det, som jeg sendte det for.” For du skal gå ud i glæde og blive ført ud i fred; Bjergene og Højene foran dig skal bryde ud i Sang, og alle Markens Træer skal klappe i Hænderne. I stedet for tornen skal cypressen komme op; i stedet for brier skal myrten komme op; og det skal gøre HERREN et navn, et evigt tegn, som ikke skal udryddes.” (Esajas 55:11-13)
