Enhed i Kristi legeme – forudsætningen for vækkelse, national forvandling og grundlaget for Kristi brud
I dette budskab vil jeg gerne henlede opmærksomheden på Kirkens rolle i Guds evige hensigt. Vi vil først beskæftige os med, hvad Kirken er, og hvad Riget er, og derefter beskrive, hvordan Gud ifølge Skriften ser Kirken ud fra et territorialt eller geografisk perspektiv og ikke konfessionelt, hvilket har store konsekvenser for legemets enhed og for apostolsk eller territorialt lederskab.
Gud har altid ønsket at åbenbare sin herlighed og at leve sig selv sammen med mennesket på planeten jorden.
Skriften erklærer, at… “Jorden er Herrens og dens fylde” Sl 24 v 1, men Gud kan ikke udholde synden og er derfor ude af stand til at ‘tabernakel’ eller bo sammen med mennesket på jorden, før mennesket selv er fornyet, og det samfund, det lever i, er forvandlet. Gud har en plan for genoprettelsen og forvandlingen af hele sit skaberværk, og det vil han gøre gennem forvandlingen af nationerne. Han har valgt Kirken som sit redskab til denne forvandling.
Lad os starte med nogle indledende vers.
Paulus siger i Ef 3:10 …. »Forstå Kristi mysterium, som ikke blev gjort kendt for mennesker i andre generationer, som det nu er blevet åbenbaret ved Ånden til Guds hellige apostle og profeter. Selvom jeg er den mindste af alle Guds folk, blev denne nåde givet mig……. at gøre det klart for alle, hvordan dette mysterium skal administreres. Dette er det mysterium, som han i forgangne tider holdt skjult i Gud, ……. for at Guds mangfoldige visdom nu gennem Kirken skal blive gjort kendt.”
Og Rom 8:19-22 minder os om, at “hele skabningen stønner over at se ‘Guds sønner’ blive åbenbaret på jorden.” Løftet er, at en dag… “Jorden skal fyldes med kundskab om Guds herlighed, som vandene dækker havet” Habakkuk 2 v 14
Dette er Guds hensigt, og han vil opfylde det. Gud er nationernes Gud og har sørget for “nationernes helbredelse”. I sidste ende vil hans hensigt først komme til udtryk i ‘helbredelse (eller forvandling) af nationerne’ (Åb 22:2) og derefter gennem nationerne.
Gud er en nationernes Gud
Skriftens Gud anerkender nationer og nationer, men ikke imperier eller verdensordener. I 1 Mos 17:4 finder vi Guds første pagtsløfte til Abraham om, at gennem ham….”alle nationerne på jorden ville blive velsignet”. … »Men Mig, se, min pagt er med jer, og I skal være fader til en mængde folkeslag.
18 mod 18. Sl 22 mod 28 og Sl 47 mod 8 minder os om, at …..” Gud hersker (eller regerer) over nationerne”
I Sl 46:10 lover han at ophøje Israel “over nationerne”.
I Sl 66:7 “Vogter hans øjne over nationerne”
Og i Sl 96:3 “vil han forkynde sin herlighed blandt folkene”
Ja, Gud elsker nationerne og ønsker at demonstrere sin autoritet og sin herlighed gennem dem. For at gøre dette må han først forvandle dem.
Vi ønsker alle at se en transformation i vores egen nation, ikke sandt? Vi beder regelmæssigt …..” Komme dit rige, ske din vilje på jorden som i himlen”…….
Men Kirken er den eneste plan, Gud har for forvandlingen af nationerne. Der er en plan A, men der er ingen plan B. Kirken er Guds plan A.
Lad os vende tilbage til NØGLEVERSET …….”for at Guds mangfoldige visdom nu skal blive gjort kendt gennem Kirken.” Ef 3:10
Dette vers fortæller os, at Kirken er hans eneste middel til at gennemføre hans vilje og etablere hans rige her på planeten jorden.
Men sandheden er, at vi aldrig vil opnå det, mens Kirken er i en tilstand af uenighed. Jesus bad om, at vi ville være ét, men stadig i dag, 2000 år senere, er Kirken så splittet, så konfessionel på den ene side eller individualistisk og isolationistisk på den anden.
Jeg kom fra en evangelistisk baggrund i Frelsens Hær. Begge mine forældre var officerer i Frelsens Hær og store prædikanter. Jeg gik tidligt på pension efter 37 års gymnasieundervisning i England og tog i 2003 ud for at prædike ved evangelistiske møder i mange dele af Afrika. Det, jeg så, da jeg første gang tog på mission til udlandet, forfærdede mig og ændrede kursen og fokus for min tjeneste for altid.
Jeg så mangfoldigheden af kirker, mindst tyve eller deromkring i det samme umiddelbare område, der alle konkurrerede med hinanden, med enten udenforstående højttalere fra PA-systemet, der brølede deres musik ud til kvarteret, eller en præst, der prædikede med en høj og meget følelsesladet levering, og som ofte blev afbrudt af tungetale. Også dette blev udsendt gennem de eksterne højttalere og tjente kun til at forvirre og fremmedgøre lokalsamfundet. Jeg så mange gange de utrænede og ulærde præster, der krævede absolut lydighed fra deres menigheder og ofte forbød enhver kontakt med kirkemedlemmer fra de andre kirker i deres område, under trussel om ekskommunikation.
Dette er selvfølgelig ikke alle kirkers tilstand, og der er nogle vidunderlige udtryk for kirke i dag rundt om i verden, men det er sandt, at der er så meget dårlig praksis og så meget korruption også. Kirken er bestemt ikke den forenede kraft, som Jesus bad for.
ILLUSTRATION FRA MIN MISSION
Jeg var på vej ind i en større by i det vestlige Kenya i bil for at tage på mission, da jeg så et korstog blive afholdt på markedspladsen. “Vidunderligt!” Sagde jeg til mig selv. “Kirken er levende her!”
Da jeg gik længere ned ad gaden, så jeg et andet korstog.
“Måske er kirken ikke så sund her alligevel”, tænkte jeg.
Så så jeg igen en og endnu en, da jeg rejste videre ad hovedvejen gennem byen.
“Hvad sker der her?” Jeg råbte til Herren. Pludselig råbte Jesus tilbage.
“Min kirke er som et supermarked her. ‘ Kom og få min Jesus. Vores er bedre end jeres!” ”. Jeg var forfærdet.
Enhed i Kristi legeme er forudsætningen for enhver nations forvandling.
Gud ønsker at velsigne sin kirke og udøse sin salvelse over sit folk til at udføre sit værk, men han vil ikke gøre det, i det omfang han længes efter, når der ikke er nogen virkelig enhed.
Sl 133 gør det klart, at der er en velsignelse at modtage, som Gud længes efter at give. Men ifølge dette skriftsted er det kun, hvor der er enhed, ‘at Herren befaler velsignelsen’.
Hans vilje er, at vi arbejder sammen som ét legeme, ikke kun i vores egen menighed, men på tværs af menighederne. Ikke kun i vores trossamfund, men på tværs af trosretningerne. Faktisk….. i hele Verdenskirken.
Jesus er desperat efter at se det ske. Han bad om, at det måtte være sådan i Joh 17 v 21 og 23. …. “Fader, jeg beder om, at de må være ét, ligesom vi er ét. Jeg i dig og du i mig og vi i dem….. For at de virkelig må være ét….så verden kan tro”
Vi vil vende tilbage til dette centrale skriftsted senere, men først må vi forstå, hvilken kirke der er forskellig fra Riget, og hvem det er, der bygger kirken.
Hvad er Kirken?
- Det er ‘ecclesia’ eller ‘kaldede’, der har fået til opgave at udtale, at “Guds rige er kommet…………” Mark 1 v 15. I Matt 10 v 7 læser vi, hvordan Jesus befalede sine disciple at gå og…. “Mens I går, så forkynd dette budskab: ‘Himmeriget er kommet nær.'”
- Det er den måde, hvorpå han vil udtrykke sin herlighed og orden. Eph 3 v 10
- Det er det redskab, han vil bruge til at forvandle den verden, vi lever i. Selv skabelsen venter på dens manifestation. Rom 8 v 19
- Det er Kristi legeme på jorden. Det er hele kroppen af genfødt af Helligåndstroende taget fra alle racer og kulturer, fortid, nutid og fremtid
- Der er kun ÉT Kristi Legeme og kun ét HOVED. 1 Kor 12 mod 12 og Ef 4 mod 15 og Ef 1:23 …” Og Gud lagde alt under hans fødder og udpegede ham til at være hoved over alt for den kirke, som er hans legeme”
- Det er IKKE adskilt fra Ham. Det er HANS KROP. Han er HOVEDET, og vi er HANS KROP. Hovedet er i kroppen. Den er aldrig adskilt fra kroppen. Det er altid en del af kroppen. På samme måde er Kristus aldrig adskilt fra sit legeme, Kirken.
Kirken, Hans LEGEME, har i sin tænkning adskilt sig fra hovedet, både fysisk (geografisk) og åndeligt.
Dette store problem i Kirken i dag opstod måske på grund af vanskeligheden ved at forstå mysteriet om, at vi, hans Kirke, både er her på jorden nu i fysisk forstand, men også ‘sidder på himmelske steder’ med Ham i åndelig virkelighed. Evangeliets mysterium er, at vi både “sidder i himmelen sammen med Kristus Jesus” (Ef 2 v 6), og at Jesus også er “i os, håbet om herlighed”, mens vi forbliver som hans legeme på jorden. (Kol 1 mod 20). Denne dikotomi har forvirret vores opfattelser og uforvarende fået os til at tænke på Jesus som i himlen ved Faderens højre hånd, mens vi er her på planeten jorden. Dette har forårsaget en følelse af geografisk adskillelse i vores tænkning og trosopfattelse.
Det er sandt, at vi både er ‘i Kristus’ og derfor ‘sidder i himmelen med ham’ og ‘på jorden’ med Kristus levende ‘i os’….. håbet om ære. Som Kristi korporative legeme her på jorden er Kristus vores hoved, og hovedet er altid i kroppen, en del eller et organ af legemet og er aldrig adskilt fra legemet. En hovedløs krop er død og ikke-funktionel.
Denne sandhed blev bragt så levende til mig for nogle år siden, da jeg på mission var i en landsby på mission i Afrika og så dem tilberede mit aftensmåltid.
ILLUSTRATION 1: En fattig høne var blevet udvalgt som deltager til denne ære, men skulle give mere end blot en fjer. Den var blevet udvalgt til slagtning. De fangede den straks og huggede snart hovedet af den. Til min overraskelse, da de lagde den ned på jorden, syntes den at samle sig op og løbe rundt i gården i alle faldende cirkler og så … brag…. faldt fladt på siden …. Ubevægelig.
Da jeg lå på min seng senere den aften og tænkte på, hvad jeg havde set den aften, talte Herren stærkt til mig.
“Min kirke opfører sig så ofte som en hovedløs kylling. Den løber rundt i stadig mindre cirkler og går absolut ingen steder, før den falder….. livløs. Det vil den altid gøre, så længe den forbliver adskilt fra Mig, sit Hoved.”
Kirken må forblive tæt forbundet med Kristus, dens hoved, ellers bliver vi som en hovedløs kylling. Erkendelsen af, at vi alt for ofte i vores opfattelse og deraf følgende adfærd har adskilt Herren fra Hans Legeme, var en foruroligende åbenbaring for mig. Funktionelt så det ud til, at vi alt for ofte var blevet adskilt på to forskellige måder. 1) fra Herren og 2) fra hinanden.
Hvad der var mere knusende for mig var erkendelsen af, at Jesus føler smerten i sit splittede legeme og lider på grund af det.
ILLUSTRATION 2: Jesus føler smerten fra sin knuste og syge __Body.
Nogen tid senere var jeg i en anden landsby, og efter aftensmaden gik vi i seng. De vidunderlige værter havde forsynet mig med et lille enkeltværelses rundt hus med græstag, lille skodder og en lille enkelt dør. Hvordan de havde fået fat i den delvist affjedrede metalbund, ved jeg ikke, men der var den midt i rummet med et lille lavt bord ved siden af ved hovedet. De havde dækket kilderne med træplanker og et tæppe. Det var en meget tankevækkende gestus!
Nu, som det er mit behov (som kommer med modenhed), vågnede jeg midt om natten med et desperat ønske om at …’vande Guds have’ (gå på toilettet), så jeg satte mig op, støttede mig på benene og forsøgte at orientere mig. Det var kulsort. Ingen gadelys her!
Åh pris Gud…. de havde efterladt mig et stearinlys og tændstikker, huskede jeg, og så rakte jeg over mod det sted, hvor jeg troede, at de lå på mit natbord og slog dem begge tværs over rummet.
Ah…. Jeg tænkte, at jeg har en lommelygte, og efter at have fumlet efter den i mit tilfælde, fortsatte jeg med at tænde for kontakten på lommelygten med stor forventning. “Åh nej,” udbrød jeg for mig selv. “Batteriet er dødt”
Der var ingen anden udvej end at famle mig frem til siderne af rummet i bælgmørket og så føle mig frem til væggene, indtil jeg kunne finde døren. Da det ikke lykkedes første gang, besluttede jeg, at jeg var blevet desorienteret og måtte vende den forkerte vej, så jeg vendte mig om og begyndte at gå tværs over rummet til den anden side.
Jeg gik lige ind i metalsengerammen og flækkede min lilletå.
ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ ÅÅÅÅÅÅÅÅÅH! Jeg dæmpede mine skrig og satte mig på sengekanten og plejede mit sår…….. STILHED!
“Gør det ondt?” hviskede Herren……. STILHED.
“Hvor ellers føler du smerte?” Jeg tænkte et stykke tid, mellem mine gråd.
“I min mave” var mit svar. “Jeg har det dårligt i kroppen”.
“Ja… Det er ligesom min KROP, sagde Herren. “Når en del lider, lider alle de andre. Når pinsekirken lider, lider den presbyterianske eller katolske kirke”.
Jeg sad stille og prøvede at tage det ind. Så blev stilheden i mit sind brudt af et andet spørgsmål. “Hvor registrerede du den smerte eller blev du bevidst om den smerte?”.
“I mit hoved” svarede jeg.
“Ja……. Jeg ER OVERHOVEDET for Min Kirke, og jeg føler dens smerte!”
Hvad er Riget anderledes end Kirken?
Efter nu at have set, hvad Kirken er, og hvordan den bør fungere i intimitet med Jesus, dens hoved, og enhed med andre dele af hans legeme, lad os nu se på, hvad Riget er.
Definition af kongerige
- Ordet rige beskriver her Guds myndighed, herredømme. Det er her, han regerer som konge.
- Guds rige er den suveræne Guds evige herredømme over hele skaberværket. Hans rige er evigt, da Gud selv er evig.
Salme 103:19… “Herren har grundfæstet sin trone i himlen, og hans rige hersker over alle.
Daniel 4:3….. Hvor store er ikke Hans tegn, hvor mægtige er ikke Hans undere!
Hans rige er et evigt rige; Hans herredømme varer fra generation til generation.
- Guds rige omfatter al skabt intelligens, både i himlen og på jorden, som villigt er underlagt Herren og er i fællesskab med ham. Guds rige er derfor universelt, idet det omfatter skabte engle og mennesker og alle skabninger.
- Guds rige er åndeligt – findes i alle genfødte troende. Guds rige er derfor betegnelsen for den frelsessfære, der blev indgået ved den nye fødsel og er synonym med himmeriges rige. Vi træder ind i Guds rige, når vi bliver født på ny. Det er et forhold “født af Guds Ånd”, og vi har tillid til, at det er sådan, fordi Ånden vidner sammen med vores ånd, “at vi er født af Gud” (Romerne 8:16)……” født ikke af menneskers vilje, men af Gud”
Johannes 3:5-7….” Jesus svarede: “Sandelig siger jeg jer: Ingen kan komme ind i Guds Rige, medmindre de er født af vand og Ånd. Kødet føder kød, men Ånden føder ånd. Du bør ikke blive overrasket over, at jeg siger: ‘Du skal fødes på ny.'”
I Jesu fristelse i Luk 4 v 6 fortæller Satan Jesus at denne verdens riger er blevet “overgivet” eller “forrådt” til ham……. af menneske. Satan kan kun stjæle og ødelægge. Du stjæler kun det, der IKKE er dit med rette, så Satan søger at stjæle vores autoritet, og det kan han gøre, når vi gennem vores egen synd, frygt, mangel på tro eller forståelse, forråder eller overgiver vores autoritet til ham.
Kirken er kaldet til at forkynde genoprettelsen af Guds rige. Det er for at forkynde, at Guds rige er kommet her på jorden, og for at demonstrere dets nærvær. Vores mål er at se “denne verdens riger blive vor Guds og hans Kristi riger”….. Amen! Vi skal forfølge det nu, og vi har salvelsen og autoriteten til at gøre det, selv om vores sejr vil være delvis nu og først fuldendt i den kommende tusindårsalder.
dog
Selv nu har vi absolut autoritet over Satan på grund af den sejr, vi vandt på Golgata. Satan har ingen myndighed i vores liv og over det distrikt hvor vi udøver Rigets myndighed. Når vi etablerer Guds myndighed på et sted eller over en persons liv, så har Satan ingen myndighed der. Det er blevet et stykke Rigets territorium der kun tilhører Gud. Når Satan vover at gå ind på den jord, overtræder han. Satan vinder kun som standard, når vi giver ham autoritet eller juridisk ret i vores liv eller land.
Vi kan forstå mere om vores autoritet, hvis vi tænker på en national ambassadebygning i et fremmed land.
Ambassadebygningen tilhører et andet land, men den eksisterer i fremmed land. Kun lovene i den ambassades fremmede nation gælder inden for dens mure. I mit land har vores dronning Elizabeth ingen jurisdiktion, og vores politistyrke har heller ikke nogen myndighed i den udenlandske ambassadebygning. Det er et stykke af den fremmede nation i England. Det hører ikke til eller hører under Det Forenede Kongeriges myndighed. Det er suverænt territorium.
Så når vi anvender det på Guds rige, kan vi se, at hvor som helst vi etablerer Guds rige over en person, et hjem, et territorium, erklærer vi Guds suverænitet over det sted eller den person. Det var derfor Jesus befalede disciplene at forkynde at “Guds rige er kommet” hver gang de kom ind i en landsby. Det er derfor, både Johannes Døberen og Jesus selv begyndte deres tjeneste med ordene. “Guds rige er kommet!”
VI ER AMBASSADØRER MED AMBASSADØRAUTORITET, UANSET HVOR VI GÅR, FORDI “Guds rige er inden i os”, SO…….. VI ER GUDS RIGE, UANSET HVOR VI ER. GUD HAR AL AUTORITET, UANSET HVOR VI ER, OG SATAN HAR INGEN AUTORITET.
Forskellen mellem autoritet og magt
Satan har magt, men han har ingen autoritet, medmindre den er blevet lovligt givet ham som standard.
Lad mig illustrere forskellen mellem autoritet og magt.
Forestil dig en ung, meget slank og ganske lille politikone, der kører sin politibil langs hovedvejen. Hun ser en enorm kraftfuld lastbil køre ind med høj hastighed, en ensrettet gade den forkerte vej mod trafikken. Heldigvis er der ingen andre køretøjer, der bruger den vej på det tidspunkt. Hvad laver hun? Lastbilen er mere kraftfuld end hende. Det er enormt, og hun er lille. Den kunne knuse hende uden at bemærke, om den kørte hende over.
Men hun vakler ikke. Uden tøven kører hun sin bil rundt om blokken til den anden ende af den ensrettede vej, parkerer den, stiger ud og fortsætter med at gå ned ad den ensrettede gade mod det hurtigt nærmende køretøj. Hun kan høre brølet fra den kraftfulde motor.
Hun træder ud, løfter hånden og græder…… “Stop i lovens navn!”.
Der er et skrig af pauser, en lugt af brændende gummi, og det tunge køretøj ryster til standsning.
Ser du, hun kendte sin delegerede autoritet, og hvem hun repræsenterede… landets lov og din nations regering.
Den lastbil var bare nødt til at stoppe! ….. og det gør Satan også. Han skal adlyde lovene i Guds rige og i kongernes konge …… Amen?
Så lad os nu vende tilbage til Kirkens tema
Hvem bygger så Kirken, og hvem tilhører den?
VIGTIGE VERS
Jesus sagde i Matt 16:18: “Jeg vil bygge min kirke, og helvedes porte skal ikke få magt over den”
Apostlenes Gerninger 2:47… siger: »Herren føjede dagligt til Kirken dem, han frelste«
Johannes 16:8 … der står, at “Ånden overbeviser verden om synd, retfærdighed og dom”
Det gør vi ikke. Det er kun ham, der gør.
Ja, vi har et ansvar, men vores ansvar er at….’reagere på Guds evne. ‘
Lad os overveje Matt 16 v 18 mere omhyggeligt:
a) ‘jeg’ vil bygge det. Den tilhører Jesus. Det er IKKE vores! Det er hans ansvar. Det er blod, der købes og blodvaskes.
1 Kor 6:20 “I er købt til en pris. Ær derfor Gud med jeres legemer.
b) Jeg ‘vil’ bygge det betegner beslutsomhed og hensigt. Der er ingen fejl, ingen ultimative fiaskoer. Jesus vil gøre det!
c) Jeg vil ‘bygge’ det. Det vil tage tid, før det tager tid at bygge. Det er en proces og vil blive udført i henhold til en plan, Guds plan. Faderen er arkitekten, og Jesus er bygmesteren. Vi hjælper ham både som materiel og som medarbejdere baseret på apostlenes og profeternes grundlag. SÅ….. Jesus er bygmester og ejer af Kirken. Den tilhører ham, og fordi han er “hjørnestenen” i bygningen, er han også en del af bygningen selv.
Vi har set på vores forhold som kroppen med ham som vores hoved. Endelig må vi se på vores forhold til hinanden i kroppen.
Hvad vil du sige var Jesu største bøn?
Forslag:
- Herrens bøn
- Bønnen om underkastelse i haven af ….”Tag dette bæger (lidelsens) fra mig. Ikke desto mindre ‘ske ikke min vilje, men din’
- Bønnen om tilgivelse på korset?…”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”.
Det er gode valg, men alle disse er blevet opfyldt. Fadervor reciteres over hele verden. Bønnen i haven blev opfyldt, og Jesus tog bægeret helt til graven. Bønnen på korset om tilgivelse blev opfyldt, og vi er et bevis på det, da vi ved, at vi er tilgivet og frelst.
Alligevel er der en bøn fra Jesus, som endnu ikke er blevet opfyldt. Det er den anden bøn, der bedes i Getsemane have eller på vej dertil fra det øverste værelse. Johannes 17 vers 21 og 23. siger: “Fader, jeg beder om, at de må være ét, ligesom Vi er ét. Jeg i dig og du i mig og vi i dem….. For at de virkelig må være ét….så verden kan tro”
Dette skriftsted kan ikke læses uden lidenskab. Det er:
En bøn med intens smerte i Ånden. En bøn af afgørende betydning og betydning. For Jesus afhænger alt af opfyldelsen af denne bøn. Hvis det er tilfældet, bør vi også være dybt bekymrede over, at det sker. Det er stadig ikke blevet opfyldt … omkring 2000 år senere.
Jesus brænder for enheden i sit legeme, og fordi han er, så skal vi også være det.
Hvorfor er det sådan, tror du? Det er fordi han har et formål med Kristi legeme, Kirken, langt ud over formålet med at etablere Guds rige på jorden. Det er, fordi Kirken er udvalgt til at være hans dyrebare brud. Det er fordi skabelsen af Bruden er formålet med skabelsen og det centrale tema i Skriften. Men Kristi brud kan, selv om den er korporativ, ikke være flertal. Der er kun én. Jesus har ikke et harem. Han har kun én brud, og hvis denne brud er den korporative krop af troende, så er det væsentlige kendetegn ved denne krop dens enhed, samhørighed og gensidige afhængighed.
Det fremgår klart af skriften, at Gud ser Kirken som én krop og ud fra et geografisk eller regionalt kirkeparadigme og ikke et konfessionelt.
For det første, når han vender tilbage, vil han overvejende se efter tro på Herren Jesus Kristus på jorden, ifølge Lukas 18, v. 8.” Men når Menneskesønnen kommer, vil han så finde tro på jorden?” Herren Jesus vil ikke lede efter metodister, presbyterianere eller pinsevenner. Han vil lede efter dem, der har en levende tro på ham som Frelseren, og han ser ud over hele jorden. Han ser det som ét legeme af sin Søn.
For det andet ser det ud til, at Skriften definerer Kirken geografisk eller regionalt og ikke trossamfund.
Baggrunden for dette udsagn
1. Det første mandat, missionsbefalingen, var af geografisk karakter. I Matthæus 28:19 og 20 sagde Jesus…” Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til disciple, døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har pålagt eder. Og jeg er med jer altid, lige til tidsalderens ende”.
2. Paulus’ breve blev skrevet til geografiske eller stedlige kirker. Efeserbrevet, Romerbrevet, Galaterbrevet og Jesu breve i Åb 2 og 3 blev også skrevet til kirker på geografiske steder.
3. Engle er blevet udpeget til at vogte de kirker, der blev geografisk identificeret og navngivet.
Daniel viser os, at englene (eller ærkeenglene) har territorialt ansvar.
Dan 10 v13…. “Men det persiske riges fyrste (en herskende dæmonisk ånd) modstod mig enogtyve dage. Så kom Mikael, en af de øverste fyrster, for at hjælpe mig, fordi jeg var tilbageholdt der sammen med kongen af Persien.”
Ærkeenglen Mikael var beskytter af Guds folk Israel og af Kirken.
4. Satan har også organiseret sine tropper geografisk. I Matt 5 v 9 Legion råber den dæmoniske… “Send mig ikke ud af dette territorium” og antyder territorialt ejerskab. I den foregående henvisning (Daniel v 13, 10) blev englen Gabriel hindret af denne herskende dæmoniske ånd, omtalt som Persiens fyrste, som udøvede kontrol over denne region.
Det er tydeligt, at Satan søger at kontrollere personligheder og udøve myndighed over territorier. Gud udøver territorial autoritet, men har uddelegeret den til sin højeste skabning, mennesket. Satan ønsker at tilrane sig denne autoritet, og han gør det ved at vriste denne autoritet fra mennesket ved bedrag eller ved at få det til at synde.
Satan har stjålet og taget kontrol over denne verdens riger ved at manipulere mennesket. Gud har planer eller strategier for at tage disse territorier tilbage og ønsker at gøre det gennem Kirken, og han ønsker at åbenbare sine strategier for at tage dem tilbage til sin kirke.
AFSLUTTENDE TANKER
Gud har genoprettet ledelsen af sin kirke tilbage til sin kirke.
Han har nu gengivet sin kirke den femfoldige tjeneste som apostel, profeter, evangelister, præst og lærer. Vi er nu i gang med en ny sæson.
Der dyrkes nye vinskaller, og vi er i overgang. Nye ledelsesstrukturer dukker op. Nye apostolske ledere bliver rejst op. Regional myndighed på tværs af den konfessionelle struktur er ved at blive oprettet. Det er spændende dage, men det vil kræve forandring, og vi vil enten fremskynde Guds bevægelse i disse dage eller forhindre den.
Jesu hjerteråb i Johannes 17, hans uopfyldte bøn og hans drøm var, at vi skulle være ‘Ét’. Det går ud over enhed til en ‘Enhed’, som kun Gud kan skabe. Det er en afspejling af den ‘Enhed’, der opleves i Guddommen mellem Faderen, Sønnen og Helligånden. Det er en forening, der beskrives som en ‘kløftning’ sammen som i 1 Mos 2 mod 23 og som i ægteskabet. Det er en synergi, der er kendt i ægteskabet, hvor Gud bogstaveligt talt har forenet dem. Vi bør bede, planlægge og arbejde sammen som den ene kirke på et givet sted. For at skabe dette gav Jesus sit liv. Vores altoverskyggende ønske bør være, at Herren Jesus må modtage den fulde belønning for sit store offer, og som Esajas 53 v11 siger, at han må se …’sin sjæls slid og blive mættet!’
