Til Guds udvalgte, Lammets strålende hustru, købt ved Hans blod og helliget sammen med Ham i det himmelske rige, må I med stigende sikkerhed og troens vished kende det mysterium, der udfolder sig for os gennem den Evige Ånd, det, som vor Fader havde til hensigt før denne verdens grundlæggelse, at vi skal være ét med ham gennem Jesus Kristus, vor Herre og herlige brudgommens konge.
I dag vil jeg begynde på en ny serie, som jeg vil kalde “Evangeliet ifølge bruden”. I denne serie vil jeg endnu en gang drage parallellerne mellem brudgommen og bruden, for de skal jo være helt forenelige med hinanden. Som Kristus er, sådan må vi også være. Jesu liv og tjeneste gennemgik meget bevidste, nødvendige og identificerbare stadier. Vi vil ikke gå ind på alle disse i dag, men disse stadier vil blive fokus for vores studier, og vi vil tage os tid til at diskutere dem mere detaljeret senere, og især lære, hvordan stadierne i Jesu liv må blive stadierne af forberedelse til, at bruden kan gøre sig klar til brudgommens tilbagevenden. Men som et hurtigt kig vil nogle af de ting, vi vil udforske, omfatte hans dåb, korsfæstelse, død, begravelse, opstandelse, forherligelse og himmelfart.
Som Kristus er, sådan må vi også være. Alt, hvad Jesus gik igennem, og alt, hvad han udrettede, er vi i stand til at tage del i, deltage i og derfor drage fordel af sådanne vidunderlige og herlige velsignelser, der udøves gennem Guds evige Ånd og kraft. Vi lever, fordi han lever, vi skal sejre, fordi han allerede har besejret al fjendens magt, vi skal opstå, fordi han har besejret døden, vi skal blive herliggjort, fordi han er herliggjort, vi skal stige op, fordi han er gået forud for os, nu steget op i det høje og siddende ved Faderens højre hånd. Vi ved måske, at disse ting anvendes på den enkelte troende, men jeg går ud over at tale om det her. Jeg henviser ikke kun til den enkelte troende, men også til det korporative menneske, det ene nye menneske, Kristi kollektive legeme inkorporeret i en ny virkelighed, Bruden.
Hvis jeg skulle sige, at bruden skal døbes, ville vi højst sandsynligt finde det en mærkelig eller endda uforståelig udtalelse. Det skyldes, at vi er betinget og så vant til at overveje vores frelse, erfaring og forhold til Gud på et individuelt plan og ikke med et kollektivt sind. Et individuelt sind betragter kun individet, og derfor er frelsen enestående, og forberedelsen til brylluppet er enestående. Et kollektivt sind betragter sig selv som en del af noget, der er større end sig selv, en kollektiv krop, og derfor er frelse flertal, og forberedelsen til brylluppet er flertal. Her er et vigtigt princip for os at forstå og stræbe efter – bruden har et virksomhedssind og ikke et individuelt. Bruden tænker på grundlag af virksomhedens enhed, fordi det er essensen af, hvem hun er. Hun kan ikke tænke som et individ, hun kan ikke leve som et individ, hun kan ikke gøre noget som et individ, fordi hun ikke er et individ, hun er Et nyt menneske. Jeg vil ikke underminere vores individualitet og personlige ansvar for at være klar, men jeg påpeger, at den ultimative forberedelse er mere end individuel, men er korporativ. Der er et vigtigt sted for personlig intimitet og forberedelse. Når vi overvejer vores individuelle forberedelse til Herrens genkomst og brylluppet, er vi som de vise brudepiger i lignelsen Matt 25, der interessant nok ikke omtales som bruden i denne lignelse, bruden er ikke eksplicit nævnt her. Men når vi tænker på vores fælles forberedelse til Herrens genkomst og brylluppet, er vi som det nye Jerusalem, der klæder sig smukt på til sin mand.
Det er med denne forståelse af det kollektive sind, at vi igen skal se på det essentielle evangeliske budskab, denne gang ikke som enkeltpersoner, men gennem brudeparadigmets linse.
Rom 6:5 “For hvis vi er blevet forenet i hans døds lignelse, skal vi visselig også være i hans opstandelses lignelse”.
