Jeg vil gerne dele en meget dyb og dyb tro med jer i dag. En, som vi, skønt vi tager let på, gør det så dyrebart, fordi det åbenbarer en så herlig åbenbaring af vores Faders forsætlighed over for os som Hans børn og vore Frelseres dybe kærlighed til os som Hans Brud. I årenes løb har Call2Come undervist i disse ting, og det fører ofte til yderligere undersøgelser og bønsom diskussion. Så mens denne dyrebare bevægelse fortsætter med at vokse, er det godt at genbesøge nogle af disse ting i håb om, at de også kan opmuntre dig, hjælpe med at besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have, og også fortsætte med at fremskynde en brudebevidsthed i os alle.
Ef 1:3-6 Lovet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, som har velsignet os med al åndelig velsignelse i det himmelske i Kristus, 4 ligesom han udvalgte os i sig før verdens grundlæggelse, for at vi skulle være hellige og uden skyld for ham i kærlighed, 5 idet han forudbestemte os til at blive adopterede som sønner af Jesus Kristus til sig selv, efter hans Viljeans Velbehag, 6 til Pris for Hans Nådes Herlighed, ved hvilken han gjorde os antagede i den Elskede.
I Efeserbrevet 1:4 skriver Paulus, at vi blev udvalgt i ham før selve verdens grundlæggelse. Ikke udelukkende, men denne dybe udtalelse indikerer to meget vigtige punkter
- At vi blev udvalgt i ham. Spørgsmålet om, hvordan Gud vælger, er dybt og omstridt, men det er ikke det, jeg siger her, hvilket ikke er, hvad det valg kan være, hvor det valg træffes. Vi opretholder, at vores udvælgelse er skabt i ham. Det er i denne forstand, at vi eksisterede i Gud, som Paulus skriver:
- Før verdens grundlæggelse. Antagelsen er, at vi eksisterede i ham før skabelsen. Ikke med form eller sjæl, men inden for Guds forudviden og hjerte.
For at gøre det klart, er denne forudviden ikke generisk i den forstand, at Gud kendte os alle kollektivt uden forskel, men at han kendte os individuelt og intimt. David undrede sig over dette da han skrev Sl 139. I vers 16 skriver han: “Dine øjne så min substans, som endnu var uformet. Og i din bog blev de alle skrevet: “Dagene, der er formet for mig, da der endnu ikke var nogen af dem.” Jeremias havde også den samme åbenbaring, da han blev kaldet, Herren fortalte Jeremias Jer 1:5 NKJV – 5 “Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig; Før du blev født, helligede jeg dig; Jeg ordinerede dig til en profet for nationerne.” Denne forudviden var meget unik og specifik for Jeremias. Før Jeremias nogensinde blev undfanget, kendte Herren ham, helligede ham og udpegede ham.
Denne dybe og smukke tanke får mig til at synge og gør mig dybt levende til, at jeg eksisterede i Guds hjerte og sind. Han kendte mig indgående, selv før denne verdens skabelse. Han så mig, skønt jeg endnu ikke var dannet, og han udvalgte mig, helligede mig og ordinerede mig. Hver dag i mit liv blev skrevet i hans bog, før en af dem blev til. Ikke underligt, at David skriver Sl 139:6, 17 NKJV – 6 En sådan viden er for vidunderlig for mig; Det er højt, jeg kan ikke nå det. … 17 Hvor dyrebare er ikke dine Tanker for mig, o Gud! Hvor stor er summen af dem!
Eftersom denne præeksistens i ham kun var i tanke og hjerte, hvornår er det så, at jeg er bragt frem til at have form, en krop, sjæl og ånd. I den fysiske naturlige verden begyndte min rejse ved undfangelsen, da jeg blev formet i min mors mave og havde en krop og sjæl, selvom min ånd var død ved min fødsel. Dette var min adamiske tilstand, født som en synder, der havde brug for at blive født på ny, ikke længere født af kødet eller af menneskets vilje, men født af Gud (Joh 1:13). Dette genfødselens mirakel skyldes vores tro på og accept af Jesus Kristus som sonofferet for vores synder. Johannes 1:12 – 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, til dem, der tror på hans navn. Dette er den velkendte og grundlæggende doktrin i den kristne tro, men hvordan tilegner sig dette nye liv af den troende? På hvilken måde er den adamiske natur bragt til ophør og den nye skabning levendegjort til liv? Paulus svarer kraftfuldt i Romerbrevet 6, lad os vælge et par af disse vers.
Rom 6:3-4 NKJV – 3 Eller ved I ikke, at alle os, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død? 4 Derfor blev vi begravet med ham ved dåben til døden, for at ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, således skulle også vi vandre i et nyt liv.
Vores bekendelse er ikke kun, at Kristus døde for os, men at vi også døde med ham. Det er muligt gennem den evige Ånd at deltage i korsets værk, at vi også er i stand til at blive korsfæstet med ham, dø med ham, blive begravet med ham, og som vers 5 lyder, da vi er blevet forenet i hans døds lighed, vil vi helt sikkert også være i hans opstandelses lignelse. Hvordan er denne identifikation med Kristus mulig? Paulus giver os svaret. Det er ved at blive døbt ind i ham. Denne åndelige dåb er, som vanddåben repræsenterer, en nedsænkning i Kristus, ikke en forlængelse fra eller forbindelse til, men en nedsænkning i ham. Denne fordybelse er komplet og total.
Da Jesus døde på korset, var han meget alene og råbte til sin Fader: “Hvorfor har du forladt mig?”. Alligevel var det der, på korset, at vi er blevet inviteret. Det var der, mens han var alene på korset, at Jesus holdt fast i den glæde, der lå foran ham, vel vidende, at gennem denne uselviske handling af opofrende kærlighed ville hans legeme give ham de midler, hvorigennem hans brud ville blive frembragt. Når vi taler om at blive døbt til Kristus, er det her på korset, på tidspunktet for hans død, at vi er åndeligt nedsænket i Kristus. Det må være sådan, for at vi ikke skal undlade at blive korsfæstet med ham, for at vi ikke skal dø og blive begravet med ham, kan vi ikke opnå opstandent liv. Taler vi nu symbolsk her? Da jeg ikke er bogstaveligt (eller fysisk) korsfæstet, og jeg ikke bogstaveligt (eller fysisk) er blevet begravet, vil vi sige, at disse er symbolske. Men jeg skulle ikke gøre alt symbolsk. Jeg kan ikke allegorisere hele det, Paulus lærer her, hvad skal jeg ellers mene om mit opstandne liv? Er det også symbolsk? Hvis ja, symbolsk for hvad? Det ville naturligvis heller ikke være korrekt! For jeg er i Kristus, som han er i mig, er ikke symbolsk, men virkelig, en åndelig virkelighed, et dybt mysterium, ja, men ikke desto mindre sandt.
Vi kan spørge, hvordan kan jeg blive korsfæstet med Kristus, siden han døde for 2000 år siden? Det er et godt spørgsmål, og svaret er ved at forstå korsets værk i ånden. Ja, det var fysisk, placeret og fikseret i tid og rum, men det var også spirituelt i sit arbejde, hvor tiden ikke har nogen plads. Derfor, ligesom den første Adam blev lagt i en dyb søvn, den anden Adam blev korsfæstet, ligesom den første Adam bragte død, den anden Adam bragte liv, ligesom den første Adams side blev åbnet og hans hustru bragt ud, således er også den anden Adams hustru, som var i ham (fordi hun blev døbt til ham på korset) blevet bragt ud fra ham. For mig er spydet i Jesu side et symbol på dette punkt. For korsfæstelsesberetningen fortæller, at Jesus allerede var død, da spydet blev stukket i denne side, hvilket betød, at Jesu forsoningsværk var fuldendt, da Guds lam allerede var fuldført, da han råbte: “Det er fuldbragt!”. Så hvad med spyddet? Dette var efter hans død. Optegnelsen beskriver, hvordan blod og vand flød ud, disse to elementer var til stede ved fødslen.
Så for at konkludere, vores forståelse af skrifterne som Call2Come er at;
- Vi eksisterede i Guds sind og forudviden før verdens skabelse. Ikke som et væsen eller en sjæl, men i sit hjerte, hvor han så os, kendte os, udvalgte os og skrev alle vores livs dage i sin bog. Ef 1:4 Sl 139:6
- Denne forudviden er ikke generisk, men intim og individuel for hver enkelt af os Jer 1:5
- Vores adamiske natur begyndte ved vores fysiske undfangelse, men vores genfødsel som Guds barn ved vores tro på Jesu Kristi forsoningsværk på korset. Johannes 1:12 Rom 6:3-4
- Dette mirakel med at blive født på ny fandt sted “i Kristus” på tidspunktet for hans korsfæstelse. Fordi det er ved at blive døbt til Kristus, ved at blive døbt til hans død og begravet. Rom 6:3-4, at vi identificerer os med ham på korset, så vi også kan få del i hans opstandelses lighed, Rom 6:5 Som Paulus skriver: “Jeg er korsfæstet med Kristus, og jeg er ikke længere blevet korsfæstet med Kristus, men Kristus, som bor i mig”. Gal 2:20
- Som i den første Adam, da Eva blev taget fra hans side, således var også bruden i Kristus, da han blev korsfæstet. Ikke i kropslig, fysisk eller sjælelig form, men i ånden.
