Del 1 – Guds evige hensigt
Indførelsen:
Vi lever i spændende dage! Jeg håber, at De mener det. Faktisk befinder vi os i hidtil usete dage, dage, som de gamle profeter så og talte om og længtes efter at opleve i deres tid.
For eksempel:
Aldrig har der været så megen lovprisning og tilbedelse fra planeten Jordens overflade, som der er i dag. fx…. synger de samme lovsangssange rundt om i verden… Guds helliges kærlighedssprog.
Aldrig har der været så megen bøn og forbøn på vej op til Guds trone, som der er i dag. Illustration: Små og store 24/7 bedehuse (Kansas City, USA), bedebjerge i Sydøstasien, fremkomsten af organisationer som Global Day of Prayer, der kommer fra Sydafrika), forskellige børnebønnebevægelser (f.eks. The Royal Kids’, Indien), ungdomsbøn… USA for nylig, hvor 100.000 unge for nylig mødtes til en dag med bøn og faste for at søge Gud for at tilgive deres nation, især for mord på uskyldige babyer gennem abort.
Senest afholdt World Prayer Association (WPA) et arrangement i Jakarta, Indonesien, hvor over 100.000 mennesker, herunder ledere af regeringer, markedspladser og kirkeledere, unge og 20.000 børneforbedere samledes for at bede og vidne om eksempler på national transformation. De mødtes for at tilbede sammen i fire dage, mens 373 andre stadioner i Indonesien var fyldt til bristepunktet, og over 400 millioner andre sluttede sig sammen rundt om i verden for at se den tv-transmitterede begivenhed på pinsesøndag.
Aldrig har der været en sådan forøgelse af åbenbaringen og forståelsen af vor Guds råd og visdom, som bliver åbenbaret i dag, når han søger at genoprette sin kirke.
Aldrig har der været en sådan forløsning af de profetiske tjenester, af visioner, af drømme, af erklæringer, af englebesøg hos helgenerne eller besøg i himlen af helgenerne.
Og endelig har der aldrig været en sådan acceleration af opfyldelsen af bibelske profetier, som der har været i de sidste 100 år.
Vi er privilegerede over at være i live i dag. Vi befinder os i sandhed i hidtil usete tider!
Men alt dette finder sted på baggrund af intensiveret mørke i verden. Men det er i overensstemmelse med verdensforholdene på den tid, hvor alle større Guds bevægelser fandt sted. Sådan var det med Jesu komme til jorden som et menneske. Ligesom profeten Esajas profeterede om sit første komme, således vil det være i verden ved tidspunktet for hans andet komme, når han kommer for at tage sin brud.
»Rejs jer op, lad jeres lys skinne, for jeres lys er kommet, og Herrens herlighed stiger op over jer. Se, mørke dækker jordens overflade, og tykt mørke er over folkene, men Herren stiger op over dig, og hans herlighed viser sig over dig” Esajas 60:1,2
Mange af de tegn, der er nedskrevet i Mattæus 24, opleves gentagne gange i dag ….. jordskælv, hungersnød, krige og rygter om krige. Vi er ganske vist i “begyndelsen til fødselsveerne”, men dette mørke, som på Noas tid, må stadig nå sit fulde mål, før han kommer. Jesus sagde, at …. “Som det var i Noas dage, således skal det være ved Menneskesønnens komme”, hvilket ikke kun refererer til den uventede timing af hans komme, men til det onde mørke, der ville omslutte verden på dagen for hans komme, som det var på Noas tid. Dette mørke vil være som trompeten, der indvarsler timens herlighed. Det peger på den herlighed, der endnu ikke er kommet. Det faktum, at vi overhovedet er klar over den tid, vi lever i, er virkelig et privilegium.
Men dette privilegium at skelne timen kommer med et ansvar, som vi må reagere på, og selvfølgelig må vi først skelne selve ‘tiden og årstiden’.
Der er to skriftsteder der vil hjælpe os til at skelne og reagere korrekt.
a) 1Krøn 12 v 32 “Issakars søn, som forstod tider og tider”
b) Apostlenes Gerninger 3 v 21, der siger: “Han (Jesus) skal holdes i himlen indtil genoprettelsen af alle ting, som Gud har talt ved sine hellige profeters mund fra verdens begyndelse”.
a) 1 Krøn 12:32…” Issakars søn, som forstod tider og årstider”
Hvem var ‘Issakars sønner’? ……..Det gør os godt at forstå deres gaver og deres rolle i det gamle Israel.
Deres betydning og rolle for Israel fremgår af det faktum, at de blev nedskrevet i skrifterne her. Deres bidrag blev værdsat nok til at blive anerkendt over de andre stammer.
Ifølge jødiske skrifter som Targum, var Issakars sønner også bibelske astronomer og astrologer, der holdt styr på tiderne og årstiderne. Selvom Targum er en samling af jødiske traditioner og ikke nødvendigvis historiske kendsgerninger, tjener det til at antyde, at Issakars sønner havde en særlig rolle i det jødiske samfund. Så meget, at de blev udvalgt til omtale i 1 Krøn 12:32.
Targum siger om disse mennesker…”og Issakars sønner, som havde forstand til at kende tiderne og var dygtige til at fastsætte årenes begyndelse, månedernes begyndelse og indskuddet mellem måneder og år; dygtig til månens forandringer og til at fastsætte månens højtideligheder til deres rette tider; dygtig også i læren om solperioderne; astrologer i tegn og stjerner, så de kunne vise Israel, hvad de skal gøre.”
Deres kendskab til den jødiske Torah og deres forståelse af tiderne gjorde dem til vogtere af den bibelske kalender.
Derfor var det dem, der bekendtgjorde de fastsatte tidspunkter og tidspunkter for, hvornår Israel skulle fejre Herrens højtider (3 Mos 23).
Da Herrens højtider åbenbarer Guds plan og timing for hans forløsning i Messias (Jesus skulle være påskelammet, der skulle slagtes), tror jeg, at det er klart, at Issakars sønner fik en salvelse, som gav dem et unikt indblik i Guds timing af fortid, nutid og fremtid.
Issakars sønner rådgav ofte Israels konger. Under Israels første borgerkrig, da Gud overførte Israels rige fra Sauls herredømme til David, blev elleve af de tolv stammer delt mellem sig med hensyn til hvem de ville tjene. Issakars 200 stammehøvdinge skelnede tiden og samlede folket i en sådan grad, at “alle deres frænder” fulgte efter David. Hvorvidt deres handling var afgørende for at overgive andres troskab til David er usikkert, men hvad der er klart er, at Issakars sønner var i stand til at forpligte sig fuldstændigt til David, fordi deres vise mænd forstod, at det var tiden for Gud at opfylde sit profetiske ord givet af Samuel 17 år tidligere (1 Sam 15:28). Herren gav dem en salvelse til at forstå den profetiske tidsplan for, hvornår han ville… ‘rive Israels rige løs’ fra den oprørske Saul og overgiv det til hans tjener David (1 Sam 15:22-28).
Vi bør være som Issakars søn.
Hvis vi også vil give agt på profetens ord og søge at forstå Guds tid og tid, så vil vi også finde os selv i stand til fuldt ud at samarbejde med Gud om at tilvejebringe de ting, han ønsker at gøre i vores generation. Faktisk er det bydende nødvendigt, at vi lytter. Skriften insisterer på, at vi gør det. Kongerne og Israel selv blev dømt, fordi de ikke havde lyttet til profeternes røst. Se Daniel 9 v 6 …”og vi har ikke lyttet til dine tjenere profeterne”. Gud for Daniel var “åbenbareren af mysterier”, og for Josef var Gud fortolkeren af drømme.
I NT advarer Jesus sine disciple om at forstå årstidernes tegn. I Matthæus 16:3 irettesatte Jesus dem for ikke at gøre det. “Du ved, hvordan man fortolker tegnene på himlen, men du kan ikke fortolke tidens tegn”. I Lukas 19:41-44 læser vi om den måske sørgeligste anklage mod Israel, som Jesus nogensinde giver. Han følte smerten ved det så meget, at han græder over Jerusalem, da han profeterede dets ødelæggelse, fordi …”I anerkendte ikke tiden for Guds besøgelse”
Vi skal bestemt ikke forstå datoerne og dagene for nutid og endetidsbegivenheder, som Jesus klart sagde i ApG 1:7: “Det er ikke op til jer at forstå de tider og datoer, som Faderen har fastsat ved sin egen myndighed”, men vi skal kende tidspunkterne og årstiderne.
Dette er en del af at have visioner, og skriften siger, at …”Uden syn går folket til grunde” og “enhver gør, hvad der er ret i deres egne øjne”. Med vision og forståelse er der retning, modenhed og fremadrettet bevægelse. Når kirken ikke forstår Hendes skæbne, og hvor Hun er i Herrens profetiske tidslinje, så er der kun deltagelse i Guds bevægelser som standard og til tider endda direkte modstand.
Manglende evne til at skelne tider og årstider forhindrer os i fuldt ud at samarbejde med Gud og opfylde vores skæbne.
Gud ønsker partnerskab i Ånden med sit folk. Jesus ønsker samarbejde i ånden med sin kirke, sin dyrebare brud.
Gud er suveræn og almægtig.
Han har ikke brug for vores hjælp til at opfylde sine hensigter, men han vælger at arbejde i partnerskab med mennesker.
Hvilken værdighed han giver os, hvilken ære han skænker os ved et sådant valg.
Hvis, som skriften siger i Amos 3:7: “Den Suveræne HERRE gør intet uden at åbenbare sin plan for sine tjenere, profeterne”… så må vi både kende det profetiske ord og forstå tiderne og årstiderne, eller hvis du vil forstå, hvor vi er i den profetiske tidslinje, for at vi kan reagere og deltage fuldt ud sammen med Faderen ved at påvirke de betingelser, der skal være for at denne profeti kan gå i opfyldelse.
Hvordan påvirker vi som kirke de forhold, der vil foregribe opfyldelsen af de erklærede profetier i overensstemmelse med Guds ‘tid og tid’? En del af Kirkens reaktion er ved bøn og forbøn.
Bønnens plads i denne proces er afgørende. Forbøn er den måde, hvorpå Kirken føder det profetiske ord.
Eksempel: Åbenbaringen i Nairobi, Kenya
Denne åbenbaring fik jeg, da jeg med kort varsel blev bedt om at tale til et møde med nogle af de førende nationale forbedere i Nairobi, Kenya i 2006. Jeg bad mig hurtigt om at forklare en forbeders funktion, og han tog mig gennem skrifterne fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente og viste mig, at ingen profeti var gået i opfyldelse, eller at Guds bevægelse blev født uden en forbeders ‘besvær’, kendt eller ukendt. Han tog mig med til 1 Samuel 1 og Hannas bøn og viste mig, at på grund af hendes “kvaler” i bøn over anmodningen om en søn frigav ikke blot en søn til hende, men fødte den profetiske bevægelse i Israel. Det var tid og tid for dette at ske, og hendes tilgængelighed og ‘slid’ indledte den ‘første profetiske bevægelse’. Så tog han mig med til 1 Kongebog 18:42-46 og viste mig Elias, som efter hungersnøden i Israel, som havde hærget landet i tre år, skelnede ‘tid og tid’ og gik ned i den hebraiske fødselsstilling syv gange for at føde sit eget profetiske ord om, at tørken ville ophøre.
Så så jeg på Daniel og blev mindet om, at da han indså, hvilken ‘tid og tid’ han befandt sig i, det halvfjerdsindstyvende år i fangenskab, og at det faktisk var det år, som profeten Jeremias havde erklæret, ville se enden på deres fangenskab, gik han i gang med bøn og forbøn for at indvarsle opfyldelsen af dette profetiske
Forbøn er den måde, hvorpå Kirken føder det profetiske ord.
Daniel vidste at Gud altid bruger et menneskeligt redskab til at være med til at bringe en profeti i opfyldelse. Dette var
at se genoprettelsen af GUDs folk og genopbygningen af deres tempel for tilbedelse i Jerusalem.
Til sidst tog han mig med til Lukas 2:26 og forklarede, at selv hans egen søns inkarnation måtte fødes ved Simeons og Annas forbøn, for hvem det var blevet åbenbaret ved Helligånden…”at han (Simeon) ikke ville dø, før han havde set Herrens Kristus”.
b) Apostlenes Gerninger 3:21, der siger: “Han (Jesus) skal holdes i himlen indtil genoprettelsen af alle ting, som Gud har talt ved sine hellige profeters mund fra verdens begyndelse”.
Dette er det andet af de vers, der hjælper os med at forstå mere klart, hvad Gud mener ved at skelne mellem ‘tider og årstider’, og jeg finder dette vers ydmygende, meget trist og opmuntrende på samme tid.
Jesus skal ‘holdes’ i himlen.
At Jesus ville underkaste sig at blive holdt i himlen mod sit hjertes ønske er ydmygende. Han længes efter at vende tilbage for at feje Sin dyrebare Brud i Sine arme og præsentere Hende for Fader, men Han vil ikke gøre det, før “alle ting er genoprettet”. Han underkaster sig Faderens vilje og venter på Hans befaling: “Gå hen og hent hende, min Søn!”, og Faderen vil ikke løslade ham før den ‘fastsatte tid’, hvor alle ting er genoprettet. Jeg finder det ydmygende, at Kongernes Konge og Brudgommens Konge underkaster sig både Faderens vilje og de betingelser, som Han har bestemt først skal opfyldes. Dette afspejles i Johannes 14, hvor Jesus ved forlovelses- eller forlovelsesmåltidet (den sidste nadver) fortæller sine disciple, at han skal forlade dem for at gøre et sted til dem, bryllupshjemmet, men at han vil vende tilbage, når alt er klar. Johannes 14:2ff …”Jeg vil berede et sted for jer, og hvis jeg går hen og bereder et sted for jer, vil jeg komme tilbage og tage jer med mig.”
Nu blev ægteskabshjemmet efter jødisk skik bygget enten på det flade tag af faderens hus eller som en forlængelse af faderens hus eller på faderens jord. OG kun faderen vidste, hvornår hjemmet var færdigt godt nok. Han alene gav tegn til sønnen om at hente sin brud. Jesus sagde, da han blev spurgt, hvornår tiden var, hvor han ville komme igen, og sagde: “Kun Faderen kender timen, ikke engang Sønnen”.
Men Bruden skal også gøre sig klar. Åb 19:7 siger: “For Lammets bryllup er kommet, og Bruden har gjort sig rede”. Den kendsgerning, at vi som kirke kan leve i lydighed eller oprør eller apati og dermed hindre den forberedelse, vi må foretage, får mig til at undre mig over Guds ydmyghed, som vil ydmyge sig selv nok til at tillade os at hindre eller fremskynde hans hensigter. Det er også så trist, at Kirken ofte hindrer Guds planer.
“… indtil genoprettelsen af alle ting”.
Gud er i gang med at genoprette. Ikke alene har han forløst menneskeheden, men han ønsker at genoprette alle ting. At genoprette er at bringe nogen eller noget tilbage til den oprindelige perfektion og formål, som det blev designet til. Kirken, der var designet til at “demonstrere Guds mangfoldige visdom” Ef 3 v 10 havde, som vi vil se om et øjeblik, faret vild. I løbet af århundrederne siden dens fødsel mistede den de femfoldige tjenestegaver, den mistede sin salvelse og magt, og den blev en menneskelig institution “… at have guddommelighedens form, men som manglede kraften”. Men Gud har langsomt og trofast genoprettet alle ting.
Han har genoprettet salvelse, åndelige gaver og administration, forståelse og gengivet sandhed. Han har gjort dette gennem de forskellige vækkelser, visitationer, åndelige bevægelser, der har fundet sted i løbet af de sidste 500 år.
Dette skriftsted i Apostlenes Gerninger 3:21 henviser til alle de ting, som Gud vil genoprette, og det refererer selvfølgelig i sidste ende til fornyelsen af himlene og jorden i den sidste fase af Guds restorationelle program, men som i de fleste profetiske skrifter er der primære og sekundære opfyldelser af det profetiske ord.
I vore dage genopretter Gud mange ting, som det fremgår af genoprettelsen af den femfoldige tjeneste i Hans Kirke, så Kirken nu kan blive moden og gøre sig rede til at gøre sig selv klar … “uden plet eller plet!”
På det tidspunkt vil Han først blive befriet fra himlen for at tage os til Lammets Bryllup og derefter straks vende tilbage til planeten Jorden med Sin Kirke/Brud, for at regere med Hende i 1000 år. (Call2Come har et præ-millennial-perspektiv)
Til sidst vil han dømme de levende og de døde og skabe de nye himle og den nye jord.
Så hvordan kan Kirken samarbejde med Ånden, så vi kan fremskynde og ikke hindre Guds hensigter?
Vi skal:
• Kend de profetier, der er nedskrevet i Skriften, og især dem, der endnu ikke er opfyldt.
• Forstå Guds hensigter, som de er åbenbaret af disse profetier, og hvor i Guds restorationelle program vi befinder os, i denne vores generation, dvs.
- Forstå, hvad det er som Gud stadig ønsker at genoprette, og som bevarer Jesus i himmelen, indtil de bliver genoprettet.
- Forpligt Kirken over hele verden og især forbederne til at bede og gå i forbøn for at føde opfyldelsen af disse profetiske ord og skabe de betingelser, der bringer de nødvendige bevægelser fra Gud ind.
Og selvfølgelig må vi vandre i større personlig intimitet med Herren, i en dybere enhed med hinanden og i retfærdighed og fuldstændig lydighed mod Jesus Kristus, vores herlige
