“For musikdirektøren. En maskeil af Koras sønner. Som hjortene gisper efter vandstrømme, således gisper min sjæl efter dig, min Gud. Min sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud. Hvornår kan jeg gå hen og møde Gud?” – Salme 42:1-2
Har du nogensinde følt en dyb længsel i din sjæl, en tørst, som intet synes at tilfredsstille? Her indfanger salmisten denne følelse perfekt, når han sammenligner sin længsel efter Gud med en hjort, der gisper efter vandstrømme. Ligesom hjorten oprigtigt søger vand for at slukke sin tørst, længes vores sjæle også efter Guds nærvær.
Vi lever i en verden, der fortsætter med at spiralere med støj og distraktion, selv jagten på tilfredsstillelse kan efterlade os uberørte af vores formodede fremskridt, det er fordi vores sjæle længes efter noget mere. Vi blev skabt til et forhold til vores Skaber, og intet andet kan tilfredsstille vores hjertes dybeste længsler. Denne salme udtrykker en dyb tørst efter Gud og anerkender, at han er kilden til sandt liv og opfyldelse. Midt i udfordringer og usikkerhed finder salmistens sjæl sin hvile og tilfredsstillelse i Gud alene og skriver ord, der har næret og inspireret udtørrede hjerter i over to årtusinder.
Når vi reflekterer over disse vers, lad os overveje vores egen sjæls tørst. Er vi som hjortene, der gisper efter Guds forfriskende nærvær? Anerkender vi vores behov for ham frem for alt andet? Brug et øjeblik i dag på at stoppe op og tillade Helligånden at vække en dybere længsel efter Guds nærvær. Må vi gentage salmistens råb: “Min sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud.” Må vi finde trøst og tryghed i at vide, at vor Gud ikke er fjern eller uopnåelig, men altid er nær og ivrigt venter på, at vi skal komme ham nærmere.
Salme 42 #thirstforgod #SeekingGod #asthedeer #IntimacyWithGod #call2come
