Åh, hvilken slags kærlighed er det, der skulle tage sig af min elendige tilstand og give alt for at løse de bånd, som jeg var bundet af. Jeg vil aldrig helt kende omfanget af hans lidelse på mine vegne eller vægten på hans skuldre, men denne ene ting ved jeg, jeg er i live, fordi han døde, jeg er tilgivet, fordi han blødte, og jeg er evigt taknemmelig for den pris, han betalte for min løsesum.
Ikke længere holdt af syndens herredømme, ikke længere forgæves i håbet, men nu genoprettet i dyb kærlighed, er det ikke for lille en ting at give mit liv og alt, som jeg med glæde giver for at omfavne brudgommens kærlighed, der venter. O kom Morgenstjerne, kom og tag din plads, mens skabningen længes efter den lovede herligheds gry, slutter jeg mig til Åndens vidnesbyrd, der runger, ved denne ene ting, jeg ved, at jeg er hans, at det største ønske og den største bøn, der brister i mig, simpelthen er at råbe “Kom!”.
