Per definition er en profet en, der “taler ud” Guds ord. Af den grund kræver det en vedholdenhed for skriften og lidenskaben til at søge Guds hjerte gennem det, han allerede har talt. En profet er ikke en profet, fordi de kan “se” i det åndelige rige, uanset om det er gennem drømme eller visioner, eller fordi de har overnaturlige møder eller oplevelser i den tredje himmel.
En profet er en profet, fordi de har stået i Guds råd, og han har lagt sit ord i deres mund.
“(4) Da kom Herrens ord til mig, som lød: (5) “Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig; Før du blev født, helligede jeg dig; Jeg ordinerede dig til en profet for nationerne.” (6) Da sagde jeg: “Åh, Herre GUD! Se, jeg kan ikke tale, for jeg er en ung mand.« 7 Men HERREN sagde til mig: “Sig ikke: Jeg er en yngling, thi du skal gå til alle, som jeg sender dig til, og hvad jeg befaler dig, skal du tale. ( Frygt ikke for deres ansigter, for jeg er med dig for at frelse dig,” lyder det fra HERREN. (9) Da rakte Herren sin hånd ud og rørte ved min mund, og Herren sagde til mig: “Se, jeg har lagt mine ord i din mund. (10) Se, jeg har i dag sat jer over folkene og rigerne, til at udrydde og rive ned, til at ødelægge og til at nedbryde, til at opbygge og plante.”” – Jer 1:4-10
