“Hør, jeg vil fortælle dig en hemmelighed,” siger Hærskarers Herre. “Som efterårsblade samlet i bunker er der skatte på jorden. For der er mange åndelige aktiver tilbage på slagmarken. Jeg forkynder det for jer, ligesom Goliats sværd (1 Sam 17:49-51, 21:9), at de våben, der engang blev brugt af fjenden, skal blive det middel, hvormed han vil blive besejret endnu en gang. Det, der er skjult, skal åbenbares, det, der er tabt, skal findes, det, der er glemt, skal huskes, og det, der er kasseret, skal genbruges til Min ære. Jeg erklærer, at gamle salvelser skal genopdages, øksen skal stige op til overfladen igen og lægges til træets rod. Ændr derfor ikke de gamle grænser eller omdefiner det, som Jeg allerede har bestemt, for Mine gaver til denne nation er uigenkaldelige, og Mit formål her består. Jeg vil ikke bygge min kirke på et nyt fundament eller ændre min mening til dig. Søg i optegnelsen, gå tilbage i mine fodspor, for din fremtid findes i din fortid. Sig ikke til jer selv, at Herren gør noget nyt, se til, at jeg kan gå, hvor jeg vil, og jeg kan sige, hvad jeg vil, for jeg siger jer, at jeg er Herren, og jeg forandrer mig ikke. Hvem fortalte dig tiderne og årstiderne? Hvem instruerede dig i den vej, du skulle gå? Har de stået i mine forgårde eller forstået mine veje? Er det for svært for jer at komme frem for Mig? Er mine kommandoer uden for din rækkevidde? Sig ikke, hvem der vil stige op til Himlen for os (5 Mos 30:11), for jeg vil oprette mit råd iblandt jer på jorden. Se, selv nu er mit krigsrum åbent.”
