I flere dage søgte jeg Herren for at forstå de syner, jeg havde set om Liberia. Den første syn, jeg så, var en stor sort abe, men den havde ansigtet som en hvid mand, og jeg så grådighed og magt skrevet i hans ansigt. Aben var fyldt med raseri og gik amok over hele landet; rive mange træer op med rode, plyndre landsbyer og skabe ødelæggelser. Og da den hærgede landet med stor vildskab, så jeg landet blive dybt såret. Landet havde lidt meget, og jeg kunne se et stort ar påført, som ikke kunne heles af nogen mand. Så så jeg en stor gylden trone placeret, hvor floden løber ud i havet ved Monrovia, og der blev skrevet ord på tronen, hvor der stod: “Hemmelighedskræmmeri er Magt.” Jeg bad Herren om skelneevne om synet og hørte en stemme sige: “Den store sorte abe er et billede på den herskende ånd i dette land, og dets navn er ‘Ødelægger af Nationer”. De træer, du så blive rykket op med rode, er de mange slaver, der blev stjålet fra dette land, og den herskende ånd havde en hvid mands ansigt, fordi det var sådan, Ånden manifesterede sig. Men forstå dette: den hvide mands ansigt var kun en maske for at skjule den herskende ånds sande identitet, ‘Ødelæggeren af Nationer”. Alligevel var det menneskets grådighed og dets magtbegær, der gav magten til ‘Ødelægger’ til at forårsage megen ødelæggelse.”
Og mens jeg mediterede over disse ting, blev jeg viste “Destroyerens” strategi, hvormed han konspirerede for at bringe ødelæggelse over nationerne. For det første, at der ville blive lagt en forbandelse over enhver nation, der besudlede sig selv med slaveriets vederstyggelighed. For det andet, at gennem slavevandring er der motorvej ville blive skabt i åndeverdenen over havet og denne motorvej ville give demoniske magter en juridisk ret til at etablere højborge i andre nationer. For det tredje konspirerede ‘Destroyer’ for at tilsløre og blodlinjer, fordi det er gennem blodlinjen, at retten til arv påvises og ratificeres. Og jeg så meget forvirring og Rivalisering var blevet fremtryllet gennem hekseri over arv. Den arv fra enkeltpersoner og nationen var blevet stjålet enten gennem vold, fortabt på grund af uretfærdighed eller handlet som Esau, der handlede med sin arv for en skål gryderet, fordi han var sulten. Al denne vederstyggelighed var blevet gennem forklædning af venskab og hemmeligheders bedrageri, hvis rødder var blevet plantet længe før frimureriet nogensinde var kommet ind i disse grænser. Og jeg så igen ordene på tronen ved havet: “Hemmelighedskræmmeri er magt.” Så en stemme som torden proklamerede: “Se ‘Mysteriernes åbenbarer’, fra hvem intet er skjult, er her. Og se – Herrens hemmelige råd er blevet indkaldt med dem, der frygter ham, og han vil vise dem sin pagt med folkene i dette land.”
Hør her, jeg hører en kvinde græde over hende børn, og ingen på jorden kender hendes navn! Men i himlen har hendes navn ikke blevet fjernet. Og jeg så i Ånden en Optegnelse i Folkenes Bog, som hun havde navn, der er angivet der. Dette var det andet syn, jeg så. Og jeg ventede på forståelse om navnet Liberia, for at vide, om det var navnet på den kvinde, jeg hørte grædende, men det var ikke hendes navn! Så sagde en stemme: “Liberias betydning er en Stort mysterium: et land med tvetydighed og synkretisme. Den kvinde, du så, hun er Folkenes moder her før opdelingen af territoriet ved Vestens Beføjelser. Men hun er fremmedgjort for sin Skaber, og hendes børn genkender det ikke hende”.
Det tredje syn, jeg så, var noget i retning af en meget stor snor, der kommer op fra jordens undergrund under nationen til dens Overflade. Selvom jeg først ikke så, hvor det begyndte, så jeg senere snoren gik hele vejen over havet til Amerika. Denne ledning var som en navlestreng ledning, der forbinder en mor med sit barn under fødslen, men ledningen havde endnu ikke blev skåret over, så Amerika og Liberia stadig var forbundet, hvilket bragte livet i fare for dem begge. Og jeg spurgte Herren, hvordan Liberia stadig kunne være knyttet til Amerika da nationen havde erklæret sin uafhængighed i 1847. Og det forstod jeg disse ting var i åndeverdenen. Selvom Liberia erklærede sin uafhængighed på jorden, var hun ikke fri i himlene. Der havde været komplikationer under fødslen, for der var beskyldninger mod Amerika og Liberia i himlens domstole, som endnu ikke var blevet ophævet, og således var fjenden blevet juridisk ret til at holde de to nationer forbundet, hvilket forhindrede begge deres skæbner. Så hørte jeg en engel råbe: “Klip snoren over! Klip ledningen! Liberia skal fødes på ny!” Og jeg var overvældet over disse store mysterier og vidste ikke, hvordan nationen kunne fødes to gange, eller hvad beskyldningerne var mod Liberia. Da sagde Herren: “Kød føder kød, men min Ånd føder ånd. Hvor mange gange er der ikke blevet slået hænder i pant uden Konsultere mig? Hvor mange gange har jeg ikke appelleret til dig, men du har ikke lyttet? Hvor mange gange har du valgt alliance med dem, der er stærkere end dig og ikke Stoler du på mig? Men alt dette vil jeg ikke holde imod dig, hvis du vil kom frem for mig i ydmyghed og omvendelse.« Og til forbederne på begge sider af havet, der er i Amerika og i Liberia, en skarp saks var blevet givet til at klippe snoren over. Men for at ledningen skal skæres ind Liberia krævede stor dømmekraft for at forstå, hvordan man skulle besvare beskyldninger mod nationen. For Ånden kan ikke føde ånd, mens der er syndespørgsmål, som forhindrer den. Så hørte jeg lyden af stemmer, der synger “Hvad kan vaske min synd bort? Intet andet end Jesu blod. Hvad kan gøre mig hel igen? Intet andet end Jesu blod? Til min udrensning dette ser jeg – intet andet end Jesu blod. Undskyld dette min bøn – intet andet end Jesu blod.” Lammets blod skal påføres alt, hvad der har berørt nationen siden dens begyndelse. For alt skal blive renset af blodet. Lad symbolerne og symbolerne for den liberianske nation være Renset. Lad præsteskabet blive renset og altrene i dette land. Lad Høje Steder skal renses, og Floder, der løber til Havet. Og Forbedere bad denne salme, mens de klippede snoren over, og de ældste anvendte blod. “Giv os tilbage, vor frelses Gud, og lad din vrede komme imod os at ophøre. Vil du være vred på os for evigt? Vil Du give Din vrede ud til alle Generationer? Vil du ikke genoplive os igen, så dit folk kan glæde sig over dig? Vis os din barmhjertighed, HERRE, og giv os din frelse. Jeg vil høre, hvad Gud HERREN vil tale, thi han vil tale Fred til sit Folk og til sine hellige; Men lad dem ikke vende tilbage til dårskab. Hans frelse er helt sikkert nær for dem, der frygter Ham, at herlighed må bo i vort land. Barmhjertighed og sandhed har mødt hinanden; Retfærdighed og fred har kysset. Sandheden skal springe op af jorden, og Retfærdighed skal se ned fra himlen. Ja, Herren vil give, hvad der er God; Og vores jord vil give sin vækst. Retfærdighed vil gå foran ham, og skal gøre hans fodspor til vores vej.”
I det fjerde syn så jeg en gren, der kommer ud af Amerika med tallet to hundrede skrevet på. Og grenen dannede et meget stort træ, der spredte sig ud fra Monrovia. Som træet voksede, kastede den en mørk skygge over landet og slap ikke lyset igennem, så Herren fældede træet. Jeg søgte Herren angående tallet to hundrede skrevet på grenen, og jeg fik skelnen over antallet. Det var For to hundrede år siden, at Herren første gang sendte en vild gren ud for at blive podet tilbage til det indfødte træ i Vestafrika. Skal podes ind i det indfødte træ betyder ikke at vende tilbage til tribalisme og animisme, men en forening af forfædre ved Kristi blod, for at de to kan blive ét. For hver ville være en velsignelse for den anden og således demonstrere Guds herlighed. Så i 1820, den vilde gren sejlede fra amerikanske kyster, men den valgte ikke at lade sig pode tilbage i det indfødte træ. I stedet spirede det et nyt træ og kaldte det Liberia. Så fældede Herren træet, fordi det var vildt og ikke kunne bære den frugt, som Herren havde til hensigt. Og jeg søgte efter den vilde gren for at se hvis den stadig kunne findes på landet, og jeg så, at den var blevet bevaret som en rest. Men der var også andre grene, som også var blevet bevaret som en rest. Det var indfødte grene. Så jeg samlede grenene op og holdt dem sammen i min hånd, og Herren sagde: »Se, jeg vil holde grenene sammen, og i min hånd skal de blive ét!”. Jeg forstod også, at Den numeriske værdi af grene er to hundrede. Det er det samme ord som det grønne grene der blev brugt af israelitterne da de byggede tabernakler i ørkenen før de indtræder i deres arv. Ordet gren betyder at dække. Herren sagde: “Jeg har dækket over min rest i dette land i to hundrede År. Men nu er antallet af år overstået. Nu er dagen til at opfylde min Lov og giv din arv tilbage.”
Mens jeg bønsomt overvejede disse ting i flere dage, kaldte Herren mig til at komme foran Ham til at bede om autoritet til at gå i forbøn på nationens vegne. Så under den nat, da jeg begyndte at bede, fik jeg en vision om at være i en lang og udsmykket korridor som en højesteret. Jeg var opmærksom på engle, der passede mig og klædte mig på i det rigtige tøj, og de eskorterede mig hen til et par store døre. Da vi Vi nærmede os, dørene blev åbnet, og vi trådte ind i et stort rum, der var gjort klar at lovgive for den nation, der nu er kendt som Liberia. Midt i rummet Der var et bord med et stort kort over nationen tegnet på en rulle, der havde blevet rullet ud. Og nationen var dækket af mørke. Så da jeg kiggede tættere på så jeg små flammer brænde mange steder over hele landet. Jeg ville ikke Jeg har set dem, bortset fra at jeg hørte lyden af deres stemmer, som tiltrak mig til dem. Det er dem, der er overset af mennesker, men ikke overset af Gud, som har tændte vækkelsens bål for at nationen kunne forandres til Guds ære. Og de sang en sang, der steg op i Herrens nærhed. Det var en ny sang, som ikke er hørt før, og mens de sang, hørte jeg en stemme sige “Disse er Herrens Rest, Guds udvalgte, bestemt til at tjene som en præsternes rige i denne nation.” Og da jeg så på mørket og hørte lyden af en ny sang, der blev sunget i landet, råbte jeg: “Herre lad dette nation live! Hav barmhjertighed med jeres udvalgte. O barmhjertighedens Gud, hør deres råb til helbredelse. For ti retfærdiges skyld vil I ikke tilbageholde dom og i stedet bringe liv? O Gud, som holder sin pagt til tusind generationer, vil I husker ikke ofrene fra dem, der kom til disse kyster i retfærdighed? Vil du ikke huske de bønner, de bad, og det blod, de bad Skur, der allerede nu råber fra jorden? De kom til et land, de ikke gjorde og til et folk, de ikke forstod, fordi de var fyldt med en vision om et bedre land, hvis bygherre er Gud. De døde alle i tro, ikke i tro. Da de havde modtaget løfterne, men havde set dem på afstand, vidste de, at de var fremmede og pilgrimme på jorden.”
Da svarede Herren: “Jeg vil kalde dette land ved et nyt navn.” Og jeg
hørte navnet “Ny Begyndelse” blive erklæret ved et højt trompetstød, og jeg
så en ny post blive skrevet i Nationernes Bog, hvor navnet på
grædende kvinde var kommet ind. Under hendes navn blev hendes mandat tilføjet, og det
læs: “Ny begyndelse – Krigerprofetinde.” Derefter rakte en engel mig en
ren hvid sten og på stenen var skrevet hendes nye navn. Så jeg placerede
sten på kortet over nationen og begyndte at erklære. “Rejs dig Liberia og kom
frem som nye begyndelser! Væk jer folk og se jeres Skaber, som står
før dig.” Og da jeg råbte, at nationen skulle leve, så jeg det sår, der var forvoldt
af den herskende ånd, som ikke kunne helbredes af nogen mand – bliv helbredt!
kortet. Hun steg op i Mirjams Ånd, en profetinde for Herren. Og
Kvinden begyndte at vride sig i rytme og hvirvle rundt. Hun dansede til
musik af den nye sang, jeg kunne høre stige op fra jorden. Og mens hun dansede,
så hende bevæge sig tværs over nationerne, for portene til mange nationer var blevet åbnet
til hende. Den, der ikke havde nogen stemme, skal ikke mere ignoreres. Hun, hvis stemme var
stjålet sagde Herren: “Jeg vil lægge min Ånd i hendes mund, og hun skal
profeti med stor autoritet. Og jeg hørte hende sige: “Jeg har drukket mæt af
bitterhedens bæger, men Herren har vendt sig for at høre vores klage og helbrede vores
brudthed. Nu er bitterheden væk. Nu er sorgens dage forbi og
Glædens dage er kommet. Kom, lad os synge for Herren, for han har
sejret herligt, hesten og hans rytter har han kastet i havet.” Den
det nye Liberia skal opstå i Mirjams ånd, en profetinde ud af slaveriet,
som samlede andre kvinder gennem sin profetiske sang. Miriam var den første
profetinde i Bibelen, så vil Liberia være en førende profetinde. Hun vil
syng om hendes herlige frihed og Guds mægtige gerninger, som frembragte hende
ind i skæbnen. Hun har et krigsråb, der salver for at forkynde dom over hende
Fjender. Hun er hævet over den herskende ‘Destroyer’-ånd og er i stand til at kommandere og
Giv dekreter i det himmelske. Hun har autoritet til at afsløre, fordømme og
ophæve den herskende ånds trefoldige strategi. Så i stedet for at påberåbe sig en
forbandelse over slavehandlernationerne, får hun til opgave at velsigne dem, snarere
end oprettelsen af herskende troner i andre nationer, som hun er i stand til at rive ned
fæstninger, og i stedet for arveløshed gennem skjulte blodlinjer,
har fået en ny blodlinje og skal modtage en fuld arv som en
nation til Gud.
