Åb 19:11 Da så jeg himlen åbne, og se, en hvid hest! Den, der sidder på den, kaldes Trofast og Sandfærdig, og i retfærdighed dømmer han og fører krig.
Når Lammets bryllup er kommet, fordi hans kone har gjort sig klar, er det første, Johannes ser, en rytter på en hvid hest. Nogle drager her en lighed med rytteren i Åb 6:2 Så jeg kiggede, og her kom en hvid hest! Den, der red på den, havde en bue, og han fik en krone, og som erobrer red han ud for at sejre. Ved den lejlighed viser den hvide hest sig ved åbningen af det første segl, og der nævnes ikke hesten eller dens rytter i resten af Åbenbaringen. Det er svært at forene disse to ryttere som værende ens på grund af de mange forskelle mellem dem. Den første rytter har ikke noget navn, hvorimod rytteren i Åb 19 tilskrives flere navne, Trofast og Sandt v11, Guds Ord v13 og Kongernes Konge og Herrernes Herre v16, som umiskendeligt identificerer ham som vor Herre Jesus Kristus. Den første rytter havde en bue, mens Jesus har et skarpt sværd, som kommer ud af hans mund. Den unavngivne rytter fik en krone, mens Jesus er kronet med mange kroner Åb 19:12, den unavngivne rytter er faktisk en af fire ryttere, der er forbundet med åbningen af de første fire segl, mens Jesus er den, der åbner seglene. Det, der forbinder dem, er, at de begge er erobrere, selvom deres skæbner er meget forskellige. Den første rytter vender vi tilbage til en anden gang, så lad os nu sætte Jesus i fuldt syn. Det syn, Johannes så i Johannes’ Åbenbaring 19, var et klart billede af Kristus, der vendte tilbage som en kriger. Ved Jesu første komme red han ind i Jerusalem på et æsel, som er et symbol på fred, men ved sit andet komme vil han vende tilbage på en hvid hest, et symbol på krig. Vores indledende vers 11 i kapitel 19 siger, at Jesus i retfærdighed vil dømme og føre krig, vi kan spørge, hvem vil Jesus føre krig med? I Åb 16:14 ser vi verdens konger blive samlet i Harmagedon “til kampen på Guds, den Almægtiges, store dag”, og i Åb 17:14 er der beskrevet ti konger, der går i krig med Lammet. Der er også mange andre profetier, som advarer verdens nationer om at Jerusalem skal omringes. Ud over disse hære og konger findes det samme udtryk “føre krig” tidligere i Åbenbaringen 13:4 Så de tilbad dragen som gav dyret myndighed; Og de tilbad dyret og sagde: “Hvem er som dyret? Hvem er i stand til at føre krig mod ham?” Svaret på det spørgsmål vil blive besvaret af Jesus, krigerkongen! Jesus vil føre krig mod dyret og med den falske profet. Åb 19:20 Og Dyret blev taget til fange og med det den falske Profet, som gjorde Tegn for dets Åsyn, hvorved han forførte dem, der modtog Dyrets Mærke, og dem, der tilbad dets Billede. Disse to blev kastet levende i ildsøen, der brændte med svovl.
Dette er et vigtigt punkt at sikre i vores forståelse, så vi ikke bliver narret til at tænke et andet alternativ. Det er Jesus Kristus, der besejrer dyret og den falske profet, ikke stedfortrædende gennem kirken, men ved sin faktiske fysiske genkomst. Disse to fjender af Gud dør efter Jesu tilbagevenden og ikke før. Passagen er helt klar på dette punkt, hvilket så gør det meget vanskeligt at holde fast i en sejrrig kirke, post-tusindårsriget, uden at allegorisere denne tekst. Det, jeg siger, er, at den enkle betydning af passagen siger, at dyret og den falske profet først bliver fanget og kastet levende i ildsøen, efter at Jesus er vendt tilbage. Hvilket betyder for forestillingen om en sejrrig kirkeæra og Kingdom Now-doktrinen – noget må gøres med denne passage, fordi det er svært at forene en euforisk tusindårsalder, indtil dyret og den falske profet er blevet elimineret. Denne ene sandhed danner selve grundlaget for vores håb, at Jesus Kristus kommer tilbage, og når han kommer, vil han komme som en kriger, som Kongernes Konge og Herre og Herrer for at føre krig mod vores fjender og hans. Han vil blive kronet med mange kroner og vil herske for evigt og altid i retfærdighed og retfærdighed. Lad os derfor sætte vores håb til hans herlige genkomst mere end til vores succes, mere end til den fordel, vi tror, vi har nu, for hans herlighed skal også være vor. Hvad er det, vi har nu, der vil sammenlignes med, hvad vi vil have dengang? Hvilken tilstand vi kan opnå nu, til den, der skal være dengang. Nej, lad os fæstne vore øjne på Jesus, vor tros ophavsmand og fuldender, ikke kun for den frelser, han er, men også som krigerbrudgommens konge, der kommer for at regere
