Ved at tage en trinvis tilgang i denne Quick Bites-serie startede jeg med vilje i slutningen af Revelation, fordi jeg ønskede at sætte bruden i fuld visning fra starten. Bruden er nøglen til at låse op for forståelsen af fremtidige begivenheder, fordi dette er Guds ultimative og evige formål. Det er det, han er ude efter, hans mål, hans hjerte; at skabe en udsøgt brud til sin søn. At have en brudebevidsthed gør os i stand til at se tingene fra Guds perspektiv, fra en højere højde, ligesom englen i Åb 21:9,10, der bar Johannes i Ånden til et stort og højt bjerg for at vise ham Bruden, Lammets hustru. Når vi tager denne højere højde, ser vi tingene fra en anden linse, og når vores øjne er blevet åbnet. vi ser Brudens fodspor fra Første Mosebog 1 til Åbenbaringen 22. I forlængelse af sidste gang har vi fastslået, at når Jesus vender tilbage for at dømme og føre krig i Åbenbaringen 19, er bruden nu klædt på og følger efter. Jesus vender ikke tilbage til jorden for sin brud, han vender tilbage til jorden med sin brud. Dette efterlader os med spørgsmålet om bortrykkelsen, for hvis bruden er i himlen i Åb 19, så betyder det, at hun er blevet samlet op på forhånd. I det øjeblik vi taler om bortrykkelsen, er vi øjeblikkeligt på dybt vand, ikke mindst fordi Bibelen faktisk aldrig bruger dette ord. Der er brug for stor omhu i vores eksegese, hvis vi skal navigere os gennem minefeltet af historiske meningsforskelle om brugen af ordet, og hvornår (eller endda om) det finder sted. Det Nye Testamente blev oprindeligt skrevet på græsk, og ordet ‘bortrykkelse’ er afledt af den latinske oversættelse af det græske ord ‘harpazo’ (har-pad’-zo), som er i Bibelen, der betyder ‘at gribe, bortføre med magt, indhente, rive ud eller væk, plukke og trække’. Selvom dette ord har mange anvendelser, og ikke nødvendigvis på den måde, vi er mere fortrolige med, for klarhedens skyld, når jeg nævner ordet ‘bortrykkelse’, henviser jeg til det græske ord ‘harpazo’ på den måde, som Paulus gjorde, for at betyde ‘at blive indhentet i skyerne’ i 1 Thess 4:17 Så skal vi, som lever og bliver tilbage, blive rykket op (harpazo, henrykket) sammen med dem i skyerne for at møde Herren i luften. Og således vil vi altid være hos Herren.
Den næste udfordring, vi står over for, er, at en af de mest kendte passager, som nogle mennesker bruger til at henvise til bortrykkelsen, faktisk slet ikke bruger ordet ‘harpazo’ (bortrykkelse).
Matthæus 24:29-31 “Straks efter de dages trængsel vil solen blive formørket, og månen vil ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himlen, og himlenes kræfter vil rystes. Da vil Menneskesønnens tegn vise sig i himlen, og da skal alle jordens stammer sørge, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og stor herlighed. Og han vil sende sine engle ud med et højt basunråb, og de vil samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlen til den anden.”
Jesus underviser her og forklarer, at han vil sende sine engle ud for at samle sine udvalgte fra den ene ende af himlen til den anden. Ordet at samle er episynágō (ep-ee-soon-ag’-o), der betyder ‘at samles på ét sted, at bringe sammen til andre, der allerede er samlet’. Der er intet i selve ordet, der giver nogen tanke om at samle sig opad i luften. Denne passage i sig selv ville ikke være nok til at understøtte bortrykkelsen, som vi kender den, for der er intet, der siger, at dem, som englene samlede, ikke forbliver på jorden. Faktisk er synspunktet før trængslen, at denne passage ikke refererer til bortrykkelsen, men som den fysiske indsamling af jøderne tilbage til Israel, hvilket selvfølgelig sker, men jeg vil fortælle en anden gang, hvordan jeg ser det udfolde sig. Næste gang vil vi se lidt mere på Matt 24 og andre relaterede passager for at se, om vi kan sammenstykke et klarere billede af tidspunktet for bortrykkelsen. Jeg vil gerne give grunde til, hvorfor jeg ikke ser denne indsamling i forbindelse med jødernes [fysiske] tilbagevenden til Israel [som i synet før trængslen], og hvorfor jeg ser denne indsamling som den bortrykkelse, som Paulus beskrev efter trængslen.