Matthæus 24:29-31 29 “Straks efter de dages trængsel skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne skal falde ned fra himlen, og himlenes kræfter skal rystes. 30 Da skal Menneskesønnens Tegn vise sig i Himmelen, og da skal alle Jordens Stammer sørge, og de skal se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Magt og stor Herlighed. 31 Og han skal sende sine engle ud med et højt basunråb, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlen til den anden.”
I dag vil jeg have os til at stoppe op og reflektere et øjeblik over, hvad det virkelig betyder at anlægge et brudeperspektiv på spørgsmål om de sidste tider. Vi ved fra kirkens historie, at der har været megen kontrovers og uenighed om fremtidsspørgsmål, til tider aggressive, der endda har ført til kirkelige splittelser i Kristi legeme. Var det nogensinde Herrens hensigt at efterlade os i et dilemma over sådanne ting, var han ikke altid klar i sin undervisning? Selv når han brugte lignelser, så »de altid hører, men aldrig forstår«, Lukas 8:10, forklarede han så betydningen for sine disciple, og evangelieforfatterne gav os fortolkningen. Problemet med Matt 24 ville aldrig opstå, hvis Herren ikke brugte udtrykket ‘de udvalgte’, som han gør i vers 31: “Og han vil sende sine engle ud med et højt basunråb, og de vil samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlen til den anden.” Hvis bare Herren havde sagt, at ‘englene vil samle Israels stammer’, så ville der ikke være megen tvivl om, hvad han mente. På samme måde, hvis han havde sagt, at ‘englene vil samle menigheden’, så ville vi også være klare. Debatten hænger på identifikationen af, hvem Jesus mente, da han sagde de udvalgte. Vi har ingen optegnelser om, at disciplene spurgte Jesus om dette, jeg har en stærk mistanke om, at de vidste præcis, hvem de udvalgte var. Det græske ord for udvalgte er ‘eklektos’ (ek-lek-tos) og betyder ‘udvalgt af Gud’. Der er bestemt ingen mangel på passager i Det Gamle Testamente, der refererer til Israel som Guds udvalgte (eller udvalgte). For eksempel:
5 Mos 7:6 Thi du er et folk, der er helliget HERREN din Gud. Han har udvalgt jer til at være sit folk, værdsat over alle andre på jordens overflade.
Sl 135:4 Thi HERREN har udvalgt Jakob til sig selv, Israel til sin Ejendom.
Disse og mange vers fortæller os, at Israel er Guds udvalgte, og Paulus skriver i Rom 11:1 Jeg spørger så, om Gud har forkastet sit folk? På ingen måde! Thi jeg er selv en Israelit, en Efterkommer af Abraham, et Medlem af Benjamins Stamme. 2 Gud har ikke forkastet sit folk, som han på forhånd kendte.
Hvad skal vi mene om det? Svaret kommer, når vi forstår de udvalgte som bruden! Havde Jesus sagt, at ‘englene vil samle Israel’ eller ‘englene vil samle menigheden’, ville vi have opfattet det som gensidigt udelukkende, som vi gør i dag, og argumentere afhængigt af, om vi er ‘pre-trib’ eller ‘post-trib’, at de udvalgte skal være enten Israel eller kirken, men ikke begge. Som om der var to frelsesplaner, en for Israel og en for kirken, to pagter, en for Israel og en for kirken, eller endda to udvalgte eller to udvalgte folk med to forskellige forsamlinger. Men det er ikke sandt. Der har kun været og vil altid være ét udvalgt folk, én udvalgt og én pagt. Der har kun været og vil altid være én frelsesplan for både jøder og ikke-jøder. Brudesindet kan ikke adskille jøde fra hedning, hun er blevet helbredt i Kristus til at tænke fra et Et Nyt Menneskes perspektiv. Når vi tager parti, ser vi ikke, som bruden burde. Hun er uudsletteligt forandret til at tænke anderledes, til at tænke som hendes brudgom tænker og se, hvordan han ser, og hvad han ser, er hans brud. Alle de løfter, som kirken har modtaget, er kommet til hende gennem den pagt, som Gud indgik med Israel, den nye pagt er indgået med Israel (se Quick Bite 19), uanset hvilken velsignelse vi har, er det kun, fordi vi er blevet podet ind i oliventræet. Løftet om frelse, for en Messias blev givet til Israel, løftet om at blive indsamlet blev givet til Israel, hvilket løfte gav Gud nogensinde separat til kirken, for at hun skulle blive bortrykket på en måde, der ville rive hende fra træet. Han har én frelsesplan, én opstandelse af de retfærdige og én indsamling af de udvalgte, Hans brud! Nu, hvor vi er revet ind, skal vi så rives væk og efterlade Bruden på Jorden? Vi er på ingen måde ikke Bruden alene, men sammen. Når Han kommer for Sin Brud, vil Han ikke tage hende et lem ad gangen, men som en helhed. Nu har jeg lige lavet nogle ret radikale pointer, så lad mig bakke dette op med et skriftsted, som vi finder i Matthæus 22. Jeg er sikker på, at du vil huske lignelsen om bryllupsbanketten, da bedrageren blev smidt udenfor, fordi han ikke havde bryllupsklæderne på, ja, Jesus afsluttede sin lære i vers 14 med at sige: “For mange er kaldet, men få er udvalgt.” Og hvad var ordet for udvalgte? Det er nøjagtig det samme ord som de udvalgte.
