I nyere studier har vi udpakket betydningen af de udvalgte, så vi kan identificere dem, Jesus taler om i Matt 24:31-31: “Og han vil sende sine engle med en stærk basunlyd, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlen til den anden.” Fra vores studier ved vi nu, hvem Hans udvalgte er, og da vi opdagede, at der ikke var noget stort mysterium, ingen kompleks løsning, er svaret som teksten siger; Hans udvalgte, det er dig og jeg, Hans Brud, det ene nye menneske, som Peter smukt beskriver i 1 Pe 2:9 NKJV som “en udvalgt (eklektos, udvalgt) generation, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, Hans eget særlige folk, for at I kan forkynde hans lovprisning, som kaldte jer fra mørket til sit vidunderlige lys”
Vi ved også fra vers Matt 28:29, at vi skal samles straks efter trængslen, når solen formørkes og månen ikke skinner, og dette er en direkte henvisning til Joels profeti i Joel 2:31 [ESV2011] som skriver: “Solen skal blive til mørke og månen til blod, før Herrens store og frygtindgydende dag kommer.”
Men er det enden på sagen? Måske ikke, for vi kan gå dybere ind og sige: “Hvornår vil den store trængsel slutte? Hvor længe vil det vare?” Dette spørgsmål synes gyldigt, fordi Jesus selv lærte i Matt 24:22 NKJV “Og hvis ikke disse dage blev forkortet, ville intet kød blive frelst; men for de udvalgtes skyld vil disse dage blive forkortet.” Betyder det, at indsamlingen (eller bortrykkelsen) af de udvalgte finder sted tidligere end forventet? Hvis dagene bliver forkortet, hvor lang vil den store trængsel så være? Profeten Daniel fik svaret på det spørgsmål i Dan 7:25 og Dan 12:7 om de apokalyptiske syner, han så, Dan 7:25 Han (det vil sige Antikrist) skal tale ord mod den Højeste, han vil udmatte (plage) den Højestes hellige (hellige) og vil ændre tider og lov. Derefter skal de hellige (eller de hellige) (Septuaginta siger ikke hellige, men magt) gives i hans hånd for en tid og tider og en halv tid.
Hvem er den Højestes hellige (eller hellige), der omtales her? Mange vil sige, at det er Israel, men hvad siger teksten, lad os lade skriften tale til os og læse videre i vers 27 Så skal riget og herredømmet og rigernes storhed under hele himlen gives til folket, den Højestes hellige. Hans rige er et evigt rige, og alle riger skal tjene og adlyde ham.” I dette vers får vi at vide, hvem helgenerne er – det er dem, som herredømmet og storheden af rigerne under hele himlen vil blive givet til. Og hvem er det, der vil dele Riget med Herren? Paulus besvarer det spørgsmål, da han skriver til Timotheus i 2 Tim 2:12 Hvis vi holder ud, skal vi også være konge med ham, og hvis vi fornægter ham, vil han også fornægte os. Det er de udvalgte, der er bestemt til at regere med Herren. Kan du se, hvor svært det er, når vi forsøger at adskille Israel fra kirken? Det virker ikke. Hvis kirken skal regere med Herren, så må den sætte sig selv i sammenhæng med Daniel 7, eller hvis kirken siger nej nej denne passage vedrører nationen Israel, så kan den ikke gøre krav på den velsignelse, der her er lovet at regere. Men hvorfor skal det være det ene eller det andet? Det er, hvad vi har arvet gennem forskellige teologiske systemer, der adskiller Israel og den ikke-jødiske kirke som dispensationalisme. Det er derfor, brudetankegangen er afgørende her, fordi den ser bruden, den ene nye mand, og ikke skelner. Dette er et dybt mysterium og et mirakel af guddommelig nåde. Vi hører meget snak om ‘reformation’, men reformation blot omformer, hvad vi har brug for er hinsides reformation. Vi har brug for transformation. Ikke en omformning, men en ændring af form, en transformation. Kirken kan ikke tage de løfter, der er givet til Israel, og ikke også identificeres med hende. Hun kan ikke tage løftet om at blive indsamlet, som blev givet til Israel, og ændre tidspunktet for, hvornår dette løfte ville blive opfyldt. Det er alt eller intet, vi er enten inde eller ude, ikke en pluk og bland-teologi, der tager de forsikringer og løfter, der er givet til Israel, uden solidariteten ved at stå sammen med det gennem de hårde tider, der ligger forude. Så hvornår er de udvalgte samlet? De samles efter den store trængsel, som er 1260 dage efter åbenbaringen af Antikrist. Til sidst, da Jesus sagde: “Men for de udvalgtes skyld vil de dage blive forkortet. (betyder afskåret som i amputeret)” (Matt 24:22) Han mente ikke, at Daniel tog fejl, eller at der var sket en revision af datoerne, men i stedet er meningen med, at disse dage blev forkortet eller amputeret, at dyrets ondskab ikke ville få lov til at gå sin fulde gang, de dage ville blive afskåret, Antikrists korte regeringstid vil blive afsluttet, før hans planer lykkes.
