Vi har nået en vigtig milepæl i vores studier, som alle centrerer sig om Herrens dag. Der er mange ting, der alle vil ske på den dag, hvis emne kunne fylde mange bøger, så min udfordring er at præsentere så godt jeg kan de guldkorn af sandhed, der findes i skriften, for at hjælpe med at samle endetidspuslespillet fra et brudeperspektiv i dette Quick Bite-format.
Sidste gang stillede jeg spørgsmålet, hvis de udvalgte er samlet umiddelbart efter den store trængsel, hvordan kan det så være, at de undslipper Guds vrede? Hvor utroligt det end kan virke, er det så muligt, at Guds vrede begynder på Herrens dag, når de udvalgte er samlet og ikke før? At Guds vrede endnu ikke er sluppet løs under de udvalgtes trængsel, som vil vare 1260 dage. Jeg er klar over, at dette kan være lidt af en ødelæggelseskugle for mange nuværende meninger, men det understreger vigtigheden af stædigt at adskille vores egne tanker fra, hvad skriften faktisk siger. På ethvert tidspunkt er det så let at tillade vores forudfattede meninger at plette og plette den bibelske fortælling. Så lad os se på, hvad skriften siger, og måske endnu vigtigere, hvad den ikke siger.
Her er, hvad Zefanias siger om Herrens dag. Zep 1:14-15 NKJV – 14 Herrens store dag er nær; [Det er] nær og haster hurtigt. Larmen på Herrens dag er bitter; Der skal heltene råbe. 15 Den dag er en Vredens Dag, Trængselens og Trængselens Dag, Ødelæggelsens og Ødelæggelsens Dag, Mørkets og Mørkets Dag, Skyernes og Mørkets Dag
Fra denne passage og mange andre er Herrens dag forbundet med vrede. Vi ved fra Åb 6:12, at denne dag begynder ved åbningen af det sjette segl, hvor alle forsøger at skjule Åb 6:17: “For hans vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?” Og desuden har vi fastslået, at Herrens dag er, hvor de udvalgte er samlet, og i Quick Bite 36 til 38 har jeg forklaret de udvalgte som den udvalgte brud, det ene nye menneske. Så den vanskelighed, vi har, er at forsøge at forsone, hvis de udvalgte ikke er samlet før efter trængslen, hvordan kan det så være, at de undslipper Guds vrede, for trængslen er helt sikkert en demonstration, en udgydelse af Guds vrede. Hvor placerer vi sekvenserne af de syv segl, de syv trompeter og de syv skåle på den eskatologiske tidslinje? Hvis disse sekvenser relaterer til Guds vrede, skaber det en gåde, for som Paulus skriver i 1. Thess 5:9: “Gud har ikke sat os til vrede”. Der er et reelt dilemma her. Det er en af grundene til, at pre-trib-synspunktet opstod; at være i stand til at besvare spørgsmålet: ‘Hvordan kan de udvalgte komme igennem trængslen og ikke blive bestemt til vrede?’ Dens svar var at adskille kirken fra Israel.
For at løse dette problem må vi være præcise med hensyn til, hvordan Bibelen forbinder vrede med rækkefølgen af segl, trompeter og skåle. Dette er et afgørende punkt i diskussionen, fordi formodningen er, at seglene, trompeterne og skålene handler om Guds vrede. Så lad os tjekke den antagelse for at sikre, at den er korrekt, før vi går videre. I Det Nye Testamente er der to græske ord, der bruges til ‘vrede’. Det første er ordet ‘orge’ (ar-gay) og betyder ‘vrede, hævn, indignation og straf’. Det andet er ordet ‘thymos’ (thoo-maas) og betyder ‘lidenskab, hede, kogende vrede, der snart aftager’, der er afledninger, men det er de to rodord for ‘vrede’. Interessant nok vil du ved den simple brug af en god konkordans finde den første omtale af enten ‘orge’ (ar-gay) eller ‘thymos’ (thoo-maas) vrede i Åbenbaringens Bog findes ikke før Åb 6:16,17 16 og [de] sagde til bjergene og klipperne: “Fald over os og skjul os for Ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede (orge)! 17 “For hans vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?” Så finder man den anden forekomst af enten ‘orge’ (ar-gay) eller ‘thymos’ (thoo-maas) vrede efter at der blev blæst i den syvende basun i Åb 11:18 Folkene blev vrede, og din vrede er kommet, og de dødes tid er kommet, da de skal dømmes, og at du skal lønne dine tjenere, profeterne og de hellige, Og de, der frygter dit navn, små og store, og som skal ødelægge dem, der ødelægger jorden.”
Husk, at vi udelader vores forudfattede meninger om, hvad vi tror, Guds vrede er, og lader simpelthen skrifterne tale til os. Ved at gøre det, dukker hverken ‘orge’ (ar-gay) eller ‘thymos’ (thoo-maas) vrede op i Åbenbaringen før det sjette segl, som vi allerede ved er Herrens dag efter de udvalgtes trængsel, men nu ser vi også, at trompetsekvensen heller ikke er forbundet med ‘vrede’, indtil den syvende basun i Åb 11:18 siger: ‘Nationerne blev vrede, og din vrede er kommet’. Med hensyn til det sjette segl tror jeg, at det er klart, at Guds vrede ikke var kommet før dette punkt, for ellers, hvorfor havde alle ikke forsøgt at gemme sig før, der er en direkte årsag og virkning her, Lammets vrede er kommet, og derfor er alle rædselsslagne og forsøger at flygte. Med hensyn til den syvende basun kunne tidspunktet for vreden ses som tidligere, som nogle oversættelser udtrykker det “din vrede kom”, og derfor er teksten i sig selv tvetydig. Men når vi går til den oprindelige antikke græske konstruktion og verbums tid af ‘din vrede er kommet’, der findes i både den syvende basun og det sjette segl, finder vi et nøjagtigt match. Med andre ord, ligesom Guds vrede først var kommet på det tidspunkt med det sjette segl, således markerer også den syvende basun Guds vredes komme. Nu har jeg på ingen måde til hensigt at mindske de forfærdelige og forfærdelige ting, der vil finde sted under seglene og trompeterne, det er ikke min pointe. Problemet er at være meget omhyggelig med at forstå anvendelsen af Guds vrede i forbindelse med trængslen og holde sig klart inden for den bibelske fortælling. Vi fortsætter med dette næste gang.
