I vores søgen efter at finde ud af, hvor sekvenserne af segl, trompeter og skåle passer ind i endetidsfortællingen, har jeg lagt en vigtig kronologisk markør ved at sige, at det sjette segl og den syvende basun konvergerer på Herrens dag, hvor Jesus kommer som Menneskesønnen for at indsamle sine udvalgte som i Matt 24. Jeg foreslog i Quick Bite 41, at Guds vrede endnu ikke vil være blevet sluppet løs indtil nu. Det skyldes, at Guds vrede er gemt til efter bortrykkelsen og vil blive udgydt i de syv skåle. Vi har allerede behandlet indvendinger mod denne position fra det progressive synspunkt i Quick Bite 42, men nu må vi reagere på udfordringer fra det samtidige synspunkt, som mener, at rækkefølgen af segl, trompeter og skåle enten er samtidige eller endda beskriver den samme begivenhed, men fra et andet perspektiv, hvis det var tilfældet, så ville skålene ikke følge trompeterne. Den samtidige visning sammenligner detaljerne i de tre sekvenser og observerer lighederne mellem dem. For eksempel relaterer den første basun og den første skål begge til jorden (Åb 8:7, 16:2), den anden basun og den anden skål relaterer til havet (Åb 8:8,9; 16:3), den tredje basun og skål relaterer til floder og kilder (Åb 8:10,11, 16:4), og den fjerde basun og skål relaterer begge til solen (Åb 8:12, 16:8,9). Selvom lighederne er tydeligt observerbare, er ligheden ikke nok til at hævde, at de sker på samme tid, eller at de for den sags skyld er den samme begivenhed. Et eksempel, der underminerer pålideligheden af det samtidige billede, er sammenligningen af det jordskælv, der nævnes i alle tre sekvenser, nemlig det sjette segl, den syvende trompet og den syvende skål. Lyt omhyggeligt til beskrivelsen af jordskælvet i hver af dem.
Åb 6:12-14 NKJV – 12 Jeg så, da han åbnede det sjette segl, og se, der var et stort jordskælv, og solen blev sort som hårsæk, og månen blev som blod. 13 Og himlens stjerner faldt til jorden, som et figentræ taber sine sene figner, når det rystes af en mægtig vind. 14 Da trak himlen sig tilbage som en bogrulle, når den rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra sin plads.
Efter den syvende basun læser vi Åb 11:19 NKJV – 19 Så blev Guds tempel åbnet i himlen, og hans pagts ark blev set i hans tempel. Og der var lyn, lyde, torden, et jordskælv og store hagl.
Så i Åb 16:17-20 NKJV – 17 hældte den syvende engel sin skål ud i luften, og en høj røst kom ud af himlens tempel, fra tronen, og sagde: “Det er sket!” 18 Og der lød larm og torden og lyn; og der var et stort jordskælv, et så mægtigt og stort jordskælv, som ikke havde fundet sted, siden menneskene var på jorden. 19 Men den store By blev delt i tre Dele, og Folkenes Byer faldt. Og det store Babylon blev husket for Guds åsyn for at give det bægeret med hans vredes voldsomheds vin. 20 Så flygtede alle øer, og bjergene fandtes ikke.
I hver sekvens vil der være et jordskælv. Og fordi de ødelæggelser, der forårsages, vil være så store, især med jordskælvene i den sjette skål og det syvende segl, ser den samtidige opfattelse disse som den samme begivenhed, da sådanne kolossale skader kun kan ske én gang. Argumentet lyder sådan her: “Hvis det sjette sæljordskælv får hvert bjerg og hver ø til at blive fjernet, så er det en endelig, ugentagelig proces. Jordskælvet i Åb 16:20, som beretter om hver ø, der flygter væk, og hvert bjerg, der ikke findes, må derfor beskrive den samme begivenhed.” Umiddelbart synes det at være en god pointe. Men som altid, lad os gå tilbage til teksten og se, hvad den faktisk siger, og hvad den ikke siger. Her er det sjette segljordskælv igen i Åb 6:14: “Så trak himlen sig tilbage som en bogrulle, når den blev rullet sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra sin plads.” Det græske ord for ‘bevæget’ er kinéō (ke-neh-o) og betyder at blive bevæget, sat i bevægelse, at fjerne. Det betyder også: at ophidse, forstyrre, at kaste i oprør eller at logre. Wag betyder at ryste frem og tilbage som i en hund, der logrer med halen. Dette ord kinéō (ke-neh-o) bruges til at beskrive efesernes oprør mod Paulus’ prædiken i ApG 21:30, som lyder: “Og hele byen blev rystet”, andre oversættelser: “Hele byen blev rystet” eller “Da blev hele byen ophidset”. Jeg foreslår, at det, som Åb 6:14 beskriver i det sjette segl, ikke er en forsvinden eller fjernelse, men en rystelse af bjergene, som man ville forvente med et jordskælv, men hvad det ikke beskriver, er en fuldstændig forsvinden som i jordskælvet på tidspunktet for den syvende skål i Åb 16:20, som lyder: “Da flygtede hver ø bort, og bjergene blev ikke fundet.” I øvrigt betyder ordet “flygtede” på græsk “at flygte sikkert ud af fare, at undgå noget afskyeligt, at flygte, at søge sikkerhed ved at flygte”. Men hvad der ikke står i dette vers er ordet kinéō (ke-neh-o), som det var i Åb 6:14.
Sammenfattende har jeg foreslået, at den syvende basun og det sjette segl mødes på Herrens dag, hvor Herren vil komme på skyerne som Menneskesønnen med sine engle for at indsamle sine udvalgte. Guds vrede er blevet tilbageholdt indtil nu, som vi lærte i Quick Bite 41, og som jeg vil dække næste gang, er Guds vrede udgydt i de syv skåle. Da dette synspunkt ikke er i overensstemmelse med hverken det progressive eller det samtidige synspunkt, har jeg svaret på indvendinger fremsat af begge. Nu hvor vi har gjort det, kan jeg trygt fortsætte med at fremlægge dette brudeperspektiv på fremtidige begivenheders udfoldelse.
