“(12) Elskede, tro ikke, at det er mærkeligt med den brændende prøvelse, der skal prøve dig, som om der skete dig noget mærkeligt; (13) men glæd jer i den udstrækning, I får del i Kristi lidelser, for at I også kan glæde jer, når hans herlighed åbenbares, med overordentlig stor glæde.”– 1. Peter 4:12-13
Da Skriften gentagne gange advarer os om de prøvelser og trængsler, der vil komme, og især når Herrens dag kommer tættere og tættere på, bør det ikke komme som nogen overraskelse, at på trods af korsets evige sejr, den troendes autoritet og som vi har set i den tidligere Quick Bite-serie “Bruden er blevet voksen”, Brudens tiltrædelse til kongelig position, at trængsler og forfølgelse stadig venter os. Det er ikke et budskab, som mange uden videre accepterer, men i stedet foretrækker storheden i en alternativ og falsk eksegese, der forvrænger Guds Ord, frem for en langt mere spiselig overvejelse, en der ophøjer enten den enkelte troende til en forherligelse før opstandelsen (og i nogle tilfælde helt undslippe døden), eller kirken til en reinkarnation af Herren selv på en måde, der benægter behovet for hans genkomst overhovedet. for når de underviser, vil det være gennem kirken, at antikrist vil blive styrtet og denne verdens riger underkuet. Hvordan er vi kommet frem til en sådan fejl, når skriften gør det helt klart ellers? Senere i denne serie vil jeg uddybe lidt mere om disse kætterier, men indtil videre er det min pligt at bevidne denne vigtige og grundlæggende sandhed: Tingene vil blive værre før Herrens andet komme, som vil være som englene ved hans himmelfart erklærede : “Mænd fra Galilæa, hvorfor står I og stirrer op mod himlen? Den samme Jesus, som blev taget op fra jer til himlen, vil således komme på samme måde, som I så ham gå op til himlen.” – Apostlenes Gerninger 1:11 NKJV Jesus vil vende tilbage på samme måde, som i hans herliggjorte fysiske legeme. Her er, hvad Jesus selv lærte os:
“Men da han sad på Oliebjerget, kom disciplene til ham for sig selv og sagde: “Sig os, hvornår skal dette ske? Og hvad vil være tegnet på dit komme og på verdens ende?” Jesus svarede og sagde til dem: “Vogt jer for at ingen bedrager jer.” Thi mange skulle komme i mit Navn og sige: “Jeg er Messias!” og de skal forføre mange. “Og du vil høre om krige og rygter om krige. Se til, at du ikke er bekymret; thi alt dette skal ske, men enden er endnu ikke kommet. “For folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige. Og der vil være hungersnød, pest og jordskælv forskellige steder. “Alt dette [er] begyndelsen til sorger. ” Så vil de overgive dig til trængsel og dræbe dig, og du vil blive hadet af alle folkeslag for mit navns skyld. “Og da vil mange blive fornærmede, forråde hinanden og hade hinanden. ” Da vil mange falske profeter rejse sig og bedrage mange. “Og fordi lovløsheden vil blive stor, vil kærligheden hos mange blive kold. ” Men den, der holder ud til enden, skal blive frelst. »Og dette evangelium om riget vil blive forkyndt i hele verden som et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og så vil enden komme.« – Matthæus 24:3-14
Uanset hvilket eksegetiske tovtrækkeri eller forsøg på at omformulere Oliven-talen, kan vi simpelthen ikke ændre en tøddel af, hvad skriften så hårdnakket lærer, at tingene vil blive værre før Herrens legemlige genkomst. Håbet er malplaceret, hvis det er afhængig af en triumferende kirke før det andet komme, som Paulus skriver , “idet han ser efter vor store Guds og Frelsers Jesu Kristi velsignede håb og herlige åbenbarelse,” – Titus 2:13 NKJV eller “Hvis vi kun i dette liv har håb til Kristus, er vi af alle mennesker de ynkeligste.” – 1. Korintherbrev 15:19 Nu er det bestemt ikke min hensigt at prædike “undergang og dysterhed”, men det må være langt, for der er håb nu og glæde nu, der er styrke nu og en sejrrig stilling nu, ja, der er meget at fejre, ikke blot i de herligheder, der skal komme, men i den gunst, der venter os lige nu. Bøn er stadig mest effektiv, og bruden er blevet voksen, hvilket betyder, at hun har overskredet en juridisk tærskel, der giver hende fulde rettigheder direkte som brud, snarere end stedfortrædende gennem en værge. Men det er nødvendigt fra begyndelsen af denne nye serie om Krigerbruden (og åndelig krigsførelse) at give den kontekst, som al vores lære og profetiske principper skal tilpasses til. Denne profetiske tidslinje i Oliebjergenes tale (Matthæus 24,25, Lukas 21 og Markus 13) giver rygraden for al anden efterfølgende undervisning, åbenbaring og profeti. Ser du, der er en vigtig forskel mellem brudens krigsførelse og kirkens krigsførelse. Det lyder måske mærkeligt, da jeg ikke skelner mellem bruden og kirken, men det er et spørgsmål om hjertet og kærlighedens modenhed, som jeg henviser til. Bruden har været i ørkenen, og hun ved uden skygge af tvivl, hvem hun tilhører, og hendes eneste ønske er, at hendes elskede skal komme efter hende.
Hun kæmper ikke for vinmarker eller territorium, selvom tilbuddet gives for halvdelen af kongeriget, kan den sande kærligheds ild ikke formildes af andet end at være sammen i kærlighedens omfavnelse og forening.
Sådan slutter Højsangen i kapitel 8, som foregriber Åbenbaringen 22:17 “Ånden og Bruden siger: Kom”. Det er så smukt, lyt til de sidste par vers.
“(Den elskede) Du, som bor i haven, Ledsagerne lytter efter din stemme – lad mig høre den!” – Højsangen 8:13 NKJV
Her, et vindue ind til Herrens hjerte, afslører det hans længsel efter at høre sin bruds stemme. Så giver det sidste vers i dette kærlighedsdigt hendes svar.
“(Shulamiten) Skynd dig, min elskede, og vær som en gazelle eller en ung hjort på krydderiernes bjerge.” – Højsangen 8:14 NKJV
Så smuk, så fortryllende, her vækkes skildringen af kærligheden i al sin enkelhed: “skynd dig min elskede“. Dette er brudens råb: “Kom”. Men ikke på en eller anden kærlighedssyg, rosenrød brillemåde, der reducerer hende til en tilstand af passivitet, men en vildskab af kærlighed, der ikke vil blive tilfredsstillet med andet end kærlighedens belønning eller byttet ud med tiltrækningen af noget i dette liv.
“Mange vande kan ikke slukke kærligheden, og oversvømmelserne kan heller ikke drukne den. Hvis en mand ville give af kærlighed hele sit hus’ rigdom, ville det blive fuldstændig foragtet” – Højsangen 8:7 NKJV
Bruden kæmper for alle dem, hun kan tale for, hun kæmper for kærligheden, og hun kæmper for Brudgommens tilbagevenden. Bruden omfavner fællesskabet med at tage del i sin Elskedes lidelse, fordi det giver det slør, hvorigennem hun inviteres til at elske Ham på ukendte dybder. Det er begyndelsen på denne serie om Warrior Bride. Men det er vigtigt at lægge denne markør og kontekst ned og forstå, at ja, enden nærmer sig, men der er en kamp, som kun bruden kan deltage i, der forbereder vejen for hendes elskede konges tilbagevenden.
